Hvad er et ATR-schema, og hvad bruges det til

Kilder

De fire kilder til beregningerne i arbejdstidsregnskabet (ATR) er:

1. Arbejdsmarkedsregnskabet (se Statistikdokumentation AMR)
2. Lønstrukturstatistikken (se Statistikdokumentation LON)
3. Indkomststatistikken (se Statistikdokumentation AINDK)
4. Beskæftigelse for lønmodtagere (se Statistikdokumentation BfL).

(1) Med arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) foreligger der månedlige opgørelser af beskæftigelse, job, midlertidigt fravær, arbejdssum og for lønmodtagere også lønsum gennem hele kalenderåret for alle de år, AMR-data er tilgængelige.

AMR danner grundlaget i ATR for betalte timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. I AMR beregnes disse baseret på betalte timer for lønmodtagere, men opregnes med, hvor meget mere selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder i henhold til arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Derudover anvendes den seneste udvikling i AMR til at forudsige job, beskæftigelse og betalte timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i ATR.

Med AMR-forløbsdata er det blevet væsentligt lettere at fastslå, om orlov stammer fra beskæftigelse eller ledighed. Derfor er oplysninger om orlov i alle årets måneder fra AMR inkluderet i ATR. Derudover forudsiges orlov fra beskæftigelse (syge- og barselsorlov) i de måneder, hvor der ikke findes strukturopgørelser. Forudsigelsen foregår ved at fortsætte den seneste udvikling fra AMR.

En anden stor forbedring i kvaliteten er, at AMR kan producere hurtigere foreløbige beskæftigelsesopgørelser til ATR, så en foreløbig opgørelse for referenceåret allerede foreligger i august.

(2) Lønstrukturstatistikken (LON) anvendes til at omregne betalte timer fra AMR til præsterede timer i ATR i løbet af året.

Data fra lønstrukturstatistikken anvendes også som supplerende information til at beskrive fordelingen af præsterede timer gennem årets måneder i ATR. Lønstatistikken bruges til at identificere job for timelønnede, der ikke modtager betaling under fravær. Timelønnede fordeling af betalte timer gennem året kan derfor repræsentere fordelingen af præsterede timer henover årets måneder. Undersøgelser baseret på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) viser, at selvstændige og medarbejdende ægtefæller generelt ikke har en væsentlig anden fordeling af præsterede timer over året end lønmodtagere. Derfor kan den relative fordeling af præsterede timer i forhold til betalte timer henover årets måneder for alle beskæftigede i ATR beregnes ud fra disse oplysninger. Selvom der kun foreligger oplysninger om betalte timer i måneden fra indkomst (AMR og beskæftigelse for lønmodtagere), kan antallet af præsterede timer pr. måned i ATR estimeres ved at kende fordelingen af præsterede timer i forhold til betalte timer gennem året. Betalte timer har generelt en anden fordeling over året end præsterede timer, fordi fravær ikke er ens fordelt over året.

(3) Fra indkomststatistikken (AINDK) anvendes oplysninger fra det centrale pensionssystem (CPS) til at justere lønsummen i ATR, så den omfatter optjening af fondede arbejdsmarkedspensionsbidrag.

(4) Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) indeholder månedlige oplysninger om job, betalte timer og lønsum henover året for lønmodtagere. Oplysningerne bruges i ATR til at forudsige lønsum, timer, beskæftigelse, hoved- og bijob for lønmodtagere i perioder, hvor der ikke findes AMR-data. Da der indgår en foreløbig opgørelse, reduceres fremskrivningsperioden, så der maksimalt fremskrives med 15 måneder. De 15 måneders fremskrivninger finder sted i opgørelsen for første kvartal i juni, mens opgørelsen for 2. kvartal i september f.eks. kun vil være fremskrevet for 6 måneder. Dette forbedrer kvaliteten af statistikken væsentligt.

Ved valg af kilder til ATR lægges der vægt på de positive aspekter af de enkelte statistikker. AMR anvendes til at sikre fuld dækning af beskæftigelse, antal job, lønsum og betalte timer. Personinterview anvendes til at inddrage grupper, som registrene ikke dækker. Registerbaseret konjunkturstatistik beskriver udviklingen i de samme variable over året. Oplysninger fra virksomhedernes lønsystemer anvendes til at konvertere oplysninger om betalte timer til præsterede timer i året.

Arbejdstidsregnskabet bruger alene allerede eksisterende statistikker, som efterfølgende bearbejdes til ATRs begreber. Arbejdstidsregnskabet er fleksibelt i anvendelsen af primærkilder, hvilket betyder, at eksisterende kilder kan udskiftes, hvis der udvikles nye og bedre kilder. Valget af primærkilde bestemmer omfanget af den nødvendige databearbejdning. Når de forskellige datakilder integreres, vil alle begreber være konsistente og overholde internationale standarder, og alle variable vil opfylde de gældende systemkrav.

Data i ATR summeres (aggregeres) inden de integreres og forudsiges, så outputdata kun er opdelt efter socioøkonomisk status (lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle), branche, sektor, køn og arbejdsomfang.

Indsamlingshyppighed

Arbejdstidsregnskabet (ATR) bruger allerede eksisterende statistikker i Danmarks Statistik, når nye oplysninger er tilgængelige. ATR indhenter typisk oplysninger fra lønstrukturstatistikken (LON) en gang årligt (ultimo oktober), arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) en gang årligt (ultimo oktober) og indkomststatistikken (AINDK) en gang årligt (ultimo oktober). Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) en gang om måneden. BFL anvendes til at forudsige data for strukturåret.

Indsamlingsmetode

Oplysninger hentes fra eksisterende statistikker i Danmarks Statistik, når nye data er tilgængelige.

Datavalidering

Data er i forvejen kontrolleret for fejl i de primære statistikker. Yderligere kontroller, fejlfinding og fejlretning udføres i arbejdstidsregnskabet (ATR). Dette sker bl.a. baseret på information fra inputkildernes producenter, som systematiske kontroller af tidsserier (primært via vurdering af grafer), kontroller af intern konsistens mellem variable (tilsvarende vurderet via grafer) og ved sammenligninger med anden offentlig statistik. Endelig diskuteres udviklingen systematisk med interessenter fra andre statistikker internt i Danmarks Statistik.

Databehandling

Beregningen af gennemsnitlig beskæftigelse og gennemsnitligt antal job er baseret på daglige statusoplysninger om beskæftigelse og job fra arbejdsmarkedsregnskabet (AMR). Gennemsnittet beregnes som et gennemsnit over de tre måneder i kvartalet (12 måneder i året). Præsterede timer og lønsum i kvartalet/året beregnes som summen af timer og lønsum i de tre måneder (12 måneder). Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en statistik baseret på flere inputkilder. Der foretages løbende revisioner på grund af nye datainputkilder, brud i eksisterende inputkilder, nye brancheformater, nye sektorkoder, nye eller ændrede brugerbehov (nationale og internationale) osv.

Tidsserier sæsonkorrigeres. I overensstemmelse med internationale retningslinjer sæsonkorrigeres beskæftigelse og job, men disse er ikke handelsdagskorrigeret. Præsterede timer og lønsum for lønmodtagere sæsonkorrigeres og handelsdagskorrigeres.

I leverancer til EU-statistik handelsdagskorrigeres data før beregning af indeks. Ifølge Rådets forordning (EF) nr./ af november om europæiske virksomhedsstatistikker leveres kun indekseret data.

Arbejdsmarkedet og dermed Arbejdstidsregnskabet (ATR) har været stærkt påvirket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts på grund af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev implementeret for at mindske virkningerne af nedlukningen. De ekstraordinære forhold fra den sidste del af første kvartal og frem til start ..., betyder, at opgørelsen af præsterede timer er præget af større usikkerhed end normalt. Den nye ferielov, der trådte i kraft 1. september, har desuden påvirket mønsteret af betalte timer, især for nyansatte funktionærer, der i modsætning til tidligere har ret til betalt ferie fra ansættelsens start.

Fremskrevne data for branchekode i DB07 baseret på data i er blevet rettet på grund af et enkelt tilfælde i branchen. Rettelsen vil kun påvirke statistikken indtil midten af december, hvor de foreløbige data er baseret på data.

Korrektion

Data sæsonkorrigeres, men der laves ingen yderligere korrektioner udover de allerede beskrevne under datavalidering og databehandling. I den nationale statistik sæsonkorrigeres følgende serier: - beskæftigelse (ikke handelsdagskorrigeret, sæsonkorrigeret) - job (ikke handelsdagskorrigeret, sæsonkorrigeret) - præsterede timer (handelsdagskorrigeret og sæsonkorrigeret) - lønsum for lønmodtagere (handelsdagskorrigeret og sæsonkorrigeret)

Alle variable (antal job, beskæftigelse, præsterede timer og lønsum) er sæsonkorrigeret (dvs. korrigeret for fastlagte kalender-effekter). Eksempler på bevægelige kalender-effekter er korrektion for påske og korrektion for handelsdage (inklusiv skudårseffekter).

Beregningerne for især de seneste sæsonkorrigerede tal er mere usikre. COVID-krisen har ført til større og usædvanlige udsving i de ikke-sæsonkorrigerede præsterede timer, og sæsonkorrektionen skal derfor anvendes med varsomhed. Når sæsonkorrigerede værdier har større usikkerhed end normalt, kan det også føre til større efterfølgende revisioner end normalt.

Sæsonkorrektion vil i sig selv medføre revisioner i tidligere offentliggjorte sæsonkorrigerede tal - selv om der ikke er ændringer i de historiske ikke-sæsonkorrigerede tal. Til den nationale offentliggørelse foretages sæsonkorrektionen på månedlige data, opdelt på 19 brancher (standard db19 gruppering), yderligere opdelt på to sektorer (offentlig forvaltning og service vs. virksomheder og organisationer). Tidsserierne er yderligere opdelt i 3 socioøkonomiske grupper (lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller). Når der ikke foreligger sæsonkorrigerede værdier, indgår de faktiske værdier i stedet. Hovedtal opgøres i statistikbanken som summen af sæsonkorrigerede opgørelser for undergrupperne (Socioøkonomisk status 3 sektor2 db19).

Til brug for Eurostats erhvervskorttidsforordning (STS) foretages ikke sæsonkorrektion, men udelukkende handelsdagskorrektion og de leveres som indeksberegninger. Følgende data leveres: 1. beskæftigelse (kun indeksberegning) 2. præsterede timer (handelsdagskorrigeret og indekseret) 3. præsterede timer (kun indekseret) 4. lønsum for lønmodtagere (handelsdagskorrigeret og indekseret) 5. lønsum for lønmodtagere (kun indekseret).