Kort over de steder flygtninge kommer fra

Aktuelt

De første 3 måneder af 2025 viste en bemærkelsesværdig lav stigning i asylansøgninger med 481 nye ansøgninger. 84 af disse ansøgninger var "fjernregistreret", hvilket betyder, at ansøgerne allerede havde opholdstilladelse af andre grunde. Dermed var der reelt kun 397 nyankomne asylansøgere. For 2024 blev det samlede antal asylansøgninger 2.333 inkl. 393 fjernregistrerede. Af disse ansøgninger blev der dog kun realitetsbehandlet 1.209. Antallet af personer, der returneres til eller modtages fra andre lande via Dublin-aftalen er omtrent det samme i disse år, og ca. 2.400 asylsager er i øjeblikket under behandling. Disse tal er de laveste i de 40 år, hvor antallet af asylansøgninger er blevet målt.

Tallet på asylansøgninger er overraskende lavt, i betragtning af at antallet af nyankomne til resten af Europa er relativt højt (dog 30% færre end i det foregående år). Danmark ligger på en 23. plads i EU når det gælder antal asylansøgere per indbygger. Tyskland modtog alene 329.000 asylansøgere i 2023 og kæmpede med at håndtere trykket. Yderligere er der ankommet over 4 mio. ukrainere til Europa, hvor Danmark igen har modtaget et lavere antal per capita end f.eks. Sverige og Norge.

I 2022 var bruttotallet på asylansøgninger i Danmark 4.591, men kun 1.007 blev behandlet. Næsten halvdelen var ukrainske asylansøgere, hvoraf en del har trukket deres ansøgning tilbage. Lidt over 100 var evakuerede afghanere. I 2021-22 blev der uddelt næsten 900 tilladelser under særloven for afghanere. Minimum 270 af de evakuerede afghanere har imidlertid forladt Danmark igen og fået ophold i USA eller Storbritannien. De resterende søgte asyl, da deres opholdstilladelser udløb og fik dem.

Der er behandlet over 50.000 sager under særloven for ukrainere. Næsten alle har fået ophold og/eller senere forlængelser. De fleste har undgået asylcentrene og boet privat eller flyttet direkte til kommunerne. Ca. 7.000-8.000 har imidlertid forladt Danmark igen. Helt præcist 1.200 fik afslag på ophold under særloven, og cirka 600 ukrainske asylsager er i øjeblikket i bero. Disse sager blev sat i bero ved krigens start og er nu først begyndt at blive behandlet for de asylsøgende, der ikke har ophold under særloven. Men næsten alle forventes at få afslag.

Der er i dag 15 asylcentre i alt, i modsætning til 98 i 2015. Der er nu ca. 2.700 indkvarterede i asylcentrene, hvoraf 450 er i udrejsecentrene. Cirka 400 af dem er syrere, hvis sager er sat i bero i øjeblikket.

I alt forlod lige så mange flygtninge og deres familiemedlemmer (med opholdstilladelse) Danmark, som nye fik ophold i 2023. Se tallene her.

ANTAL ASYLANSØGERE I DANMARK 2002-2023 (bruttotallet)

Bruttotallet anvendes næsten altid, selvom det omfatter et stort antal personer, der ikke får deres sag behandlet i Danmark og kun opholder sig kort tid i landet. Registreringstallet er dog mere relevant, da det afspejler det reelle antal sager åbnet i Danmark efter Dublin-procedurer og lignende. Læs mere om Dublin-aftalen. Hvis man summerer bruttotallet for hele Europa, får man et væsentligt højere tal end den faktiske situation.

Derudover har næsten hver fjerde asylansøger en eksisterende opholdstilladelse, typisk som familiesammenføring fra Syrien eller Eritrea (de fjernregistrerede). Dette har haft en betydelig indflydelse på tallene de seneste 6-7 år.

Omkring 25% af asylansøgerne er børn under 18 år, hvoraf en del er uledsagede. I 2024 ankom 153 uledsagede mindreårige, hvoraf en tredjedel var syrere. En del af de uledsagede ansøgere stammer fra Marokko, men de får typisk ikke asyl og rejser videre hurtigt. Disse unge mænd vises også i flere europæiske oversigter, da de ofte ikke overføres i henhold til Dublin-reglerne.

Udviklingen over tid

På trods af den store medieomtale og den konstante debat om at sende flygtninge retur, er det bemærkelsesværdigt, at flygtninge kun udgjorde 1% af alle udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark i mange år. Kommunerne modtog i alt 624 nye flygtninge i 2024. Mennesker med asyl som opholdsgrundlag udgør kun 1,9% af befolkningen.

De seneste 10 år har der været flere store ændringer i antallet af asylansøgere i Danmark. Antallet nåede et højdepunkt i slutningen af 2015 med 21.000 nyankomne, men faldt kort efter til et lavt niveau, som det stadig ligger på i dag. De evakuerede afghanere og ukrainske fordrevne har de seneste år domineret asylsystemet, idet de har fået egne særlige love.

Antallet af nye asylansøgere har været historisk lavt i de senere år. Grænsens lukning pga. Covid-19 i 2020 stoppede ankomsterne helt. Der blev kun registreret 1.515 nye asylansøgere (bruttotal), hvilket var det laveste antal målt nogensinde. 2024 var det næstlaveste tal.

Derudover har Danmark ikke taget imod de fastlagte 500 kvoteflygtninge årligt, som vi har haft en aftale med FN om gennem 38 år siden 2015. De seneste 7 år er kun 235 kvoteflygtninge ankommet til Danmark, og de er alle fra flygtningelejre i Rwanda. Kun 1 kvoteflygtning fik ophold i 2023.

"Flygtningekrisen" 2014-16

Den stigning, som Danmark oplevede i 2014-2016, var endnu mere markant andre steder i Europa. Det skyldtes blandt andet en ny, mindre farlig adgangsvej via de græske øer og Balkanlandene. I 2015 kom der over 1 million til Europa, hvilket var dobbelt så mange som året før. Både den ydre og den indre grænsekontrol blev derefter skærpet, og indrejsetallet faldt kraftigt i hele Europa, men er steget igen siden.

Rekorden for indrejsetal i Danmark nogensinde var i oktober 2015 med 3.694 nye ansøgninger på én måned.

I alt fik 80.000 opholdstilladelse i Danmark i 2016, men kun hver niende var flygtninge. Resten fik ophold pga. arbejde, studier eller familiesammenføring. Siden da er andelen af flygtninge faldet yderligere til kun 1 ud af 100.

Hvor kommer de fra?

I 2024 var top 5 nationaliteter: Syrien, Eritrea, Tyrkiet, Afghanistan og Iran. Det er bemærkelsesværdigt, at Tyrkiet dukker op på listen for første gang. Efter 2015 har ansøgernes oprindelse mere generelt fordelt sig på flere lande med færre asylansøgere fra hvert land.

Ansøgerprofilen har ændret sig markant de seneste 10 år, hvilket har indflydelse på antallet af opholdstilladelser, herunder det nye fænomen med "fjernregistrerede", som udgør en væsentlig del af ansøgningerne i Danmark.

Sammensætningen af nationaliteter, der søger asyl i Danmark, har ændret sig betydeligt fra 2015 til 2023. Fra 2013 til 2020 udgjorde syrere den største gruppe, men ellers har afghanere ofte været på listen over de mest repræsenterede. I 2014 lå Eritrea pludselig nummer 2, faldt til nummer 8 i 2016, men i 2019 opnåede de næsten en delt førsteplads med syrere - primært dog på grund af de "fjernregistrerede".

TOP 5 NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2019-2023

NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2015 + 2023

Hvordan kommer man til Danmark?

Læs mere om adgangsvejene og rejsen i kapitlet "Rejsen til Danmark".

Næsten alle asylansøgere ankommer til Danmark "spontant" og ulovligt - med en smugler eller falske papirer. Kun få udvælges som kvoteflygtninge og får en indrejsetilladelse på forhånd. Det er praktisk talt umuligt at få visum til Europa, hvis man kommer fra f.eks. Syrien, Eritrea eller Afghanistan, uanset familierelationer i Danmark.

Antallet af asylansøgere i Europa faldt drastisk på grund af grænsekontrol og push-backs på både ydre og indre grænser efter 2016, men er steget igen siden 2021. I Danmark er indrejserne næsten stoppet og ikke steget siden.

De to hovedruter er fra Mellemøsten via Tyrkiet til Grækenland eller fra Afrika via Libyen og Tunesien. Den sidste er en langt mere farlig rute end den første. Tusinder dør i Sahara-ørkenen og druknede i Middelhavet. Øget patruljering og kriminalisering af redningsarbejde har ført til en større andel af druknede.

UNHCR har en interaktiv side, hvor du kan følge antallet af druknede og reddede løbende, og hvordan rejsesituationen ændrer sig.

Rejsen er ikke slut, når man når Europas grænser. Vold fra grænsevagter og ulovlige push-backs bliver mere og mere almindelige. Dublin-aftalen er en betydelig forhindring, der ofte tvinger folk til at blive i lande, de ikke ønsker at være i. Hele vejen gennem Europa er der hegn og kontrol, hvilket gør det vanskeligt at nå Skandinavien. Tusinder sidder fast på Lesbos og i Bosnien under umenneskelige forhold. I Grækenland eller Italien har udlændinge stor vanskelighed med at overleve og lever et hjemløst liv.

Læs en personlig beretning om et flygtningepar og deres rejse i 2014 fra Eritrea til Danmark: Vejen til frihed går gennem Helvede.