Betydningen af hjertet i halsen

Hvad er carotissinus syndrom?

Carotissinus er en lille sensor (baroreceptor), der findes i nærheden af de to store halsarterier (halspulsårerne). Disse sensorer spiller en afgørende rolle i reguleringen af både blodtrykket og pulsen. Forandringer i strækning og tryk inden i arterierne registreres af sensorer placeret i:

• Hjertet
• Halspulsårerne
• Hovedpulsåren (aorta)
• Andre betydelige blodkar

Information om trykforholdene transmitteres som elektriske signaler via nerver til hjernens reguleringscenter, som er lokaliseret i den nederste del af hjernen. Når en justering af blodtrykket er nødvendig, sendes der signaler fra dette center til hjertet og kroppens større arterier. Ved at påvirke hjertets slagfrekvens (enten nedsætte eller øge den) og regulere tonus i arterievæggene, opretholdes blodtrykkets balance.

I tilfælde af carotissinus syndrom fungerer disse tryksensorer ikke optimalt. De bliver overfølsomme og udsender fejlagtige beskeder, der instruerer hjertet i at slå langsommere og/eller blodtrykket i at falde. Dette kan resultere i svimmelhed og potentielt besvimelse, da hjernen måske ikke modtager tilstrækkelig blodforsyning.

Hvad er symptomerne på carotissinus syndrom?

Carotissinus syndrom manifesterer sig typisk som kortvarige episoder med svimmelhed og/eller besvimelse. Bevidstheden genvindes næsten øjeblikkeligt, når personen lægger sig ned.

Situationer, der kan fremkalde symptomer:

• Ved pludselige hoveddrejninger
• Under barbering
• Brug af tætsiddende skjortekraver
• Stramt bundne slips

I visse situationer kan der opleves forvarsler i form af:

• Kvalme
• Øget svedproduktion
• En følelse af svimmelhed/ørhed
• Synsforstyrrelser
• Hovedpine
• Hjertebanken

Besvimelsen eller ubehaget kan dog også opstå uden nogen forudgående advarsel.

Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Det er vigtigt at være særligt opmærksom, hvis du føler dig utilpas, svimmel eller næsten besvimer, når du drejer hovedet. Dette kan indikere carotissinus syndrom. Det samme gælder, hvis du oplever ubehag og svimmelhed ved forskellige former for tryk på halsen.

Hvordan stilles diagnosen?

Din personlige sygehistorie kan give lægen en mistanke om, at du lider af carotissinus syndrom. Lægen kan udføre en undersøgelse, en såkaldt "carotis-massage", hvor tryksensorerne på halsen stimuleres, mens hjerterytmen registreres samtidigt (EKG). Hvis du under testen bliver svimmel eller oplever de velkendte symptomer, samtidig med at din hjerterytme nedsættes, bekræfter det diagnosen carotissinus syndrom. Det er også muligt, at dit blodtryk falder og forårsager svimmelhed, selvom hjerterytmen ikke påvirkes.

Det anbefales, at massagetesten udføres under konstant overvågning af din hjerterytme, typisk på et hospital.

Hvis der er konstateret forsnævring i dine halspulsårer, eller hvis du for nylig har haft en blodprop i hjernen, vil man ofte udskyde selve testen.

EKG-optagelse foretages altid for at udelukke andre potentielle årsager. Lægens beslutning om at foretage yderligere undersøgelser afhænger af, i hvilket omfang andre sygdomme skal elimineres.

Hvorfor får man carotissinus syndrom?

Dette syndrom rammer hyppigst ældre mennesker som følge af fremskreden åreforkalkning.

Yngre individer kan ligeledes udvikle carotissinus syndrom, hvor årsagen snarere er en usædvanlig følsom reaktion på ydre pres mod den lille sensor placeret i halspulsårerne, ikke langt under hudens overflade.

Er carotissinus syndrom arveligt?

Carotissinus syndrom er ikke en arvelig tilstand.

Hvordan behandler man carotissinus syndrom?

Formålet med behandlingen er at reducere risikoen for fremtidige episoder med svimmelhed og besvimelse. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt, at du er bevidst om tilstanden og dermed kan undgå situationer, som du ved kan udløse et anfald. Dette kan omfatte:

• Pludselige bevægelser med hovedet
• Kraftige sideværts bevægelser af nakken
• Stramme skjortekraver
• Forsigtighed under barbering

Der eksisterer ingen specifik medicin mod carotissinus syndrom. I meget sjældne tilfælde, hvor personen oplever betydelige gener, kan en pacemaker blive nødvendig.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er vigtigt, at du identificerer de faktorer, der udløser anfald for netop dig. Ved at undgå eller minimere de aktiviteter eller omstændigheder, der fremkalder ubehaget, kan du reducere hyppigheden af disse episoder.

Hvordan undgår jeg at få og forværre carotissinus syndrom?

En sund livsstil er anbefalelsesværdig for at forebygge åreforkalkning. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at justere din medicinske behandling. Hvis du allerede er diagnosticeret med syndromet, er det bedste råd at afholde dig fra bevægelser og handlinger, som du ved kan fremprovokere et anfald.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Ved gentagne tilfælde af uforklarlig svimmelhed eller besvimelse bør du konsultere din læge.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Carotissinus syndrom har generelt en god prognose, men det kan være betydeligt generende. Ved at opnå kendskab til tilstanden og udvise forsigtighed med aktiviteter, der kan udløse anfald, vil generne ofte aftage markant.

Er carotissinus syndrom farligt?

Carotissinus syndrom er i sig selv ikke farligt. I alvorlige situationer kan der dog være en risiko for faldskader i forbindelse med besvimelse.

Hvor udbredt er carotissinus syndrom?

• Carotissinus syndrom ses sjældent før 50-årsalderen, men forekomsten stiger med alderen
• Det er mere almindeligt forekommende hos mænd end hos kvinder
• Tilstanden kan være svær at diagnosticere
• Blandt ældre personer, der oplever besvimelse, fald og svimmelhed, kan carotissinus syndrom påvises hos op til 45 % 

Kan jeg få carotissinus syndrom mere end én gang?

Carotissinus syndrom er en vedvarende tilstand, når den først er opstået. Sværhedsgraden af symptomerne kan dog variere over tid.

Vil du vide mere?