invocable.pages.dev

Hvad blev der af Yahya Hassan

Louise Rosengreen, og december Blå bog og bibliografi opdateret december

Foto: Morten Holtum

Lanceringen af Yahya Hassans selvbetitlede og selvbiografiske debut udløste et hidtil uset mediestorm i den danske presse. I løbet af bare nogle få uger måtte forlaget hæve oplaget af digtsamlingen til over eksemplarer, på samme tid med at antallet af fanbreve og dødstrusler til den danskfødte, statsløse palæstinenser eksploderede på nettet. 'YAHYA HASSAN' er skrevet med STORE bogstaver og vrede. Digtene beskriver barndommen i en dysfunktionel muslimsk familie og en ungdom som hashrygende kriminel. De er på samme tid faderopgør, socialrealisme og skriftterapi, men det er især bogens religionskritik, der har skabt furore og ført til, at Hassan er blevet udråbt til dansk integrationsdebatts nye, litterære stemme. I november vendte Hassan tilbage med 'YAHYA HASSAN 2' og få måneder senere døde Yahya Hassan, blot 24 år gammel.

 

Blå bog

Født: maj i Århus.

Død: april

Uddannelse: Vallekilde højskole og studerende på Forfatterskolen i København

Debut: YAHYA HASSAN. Gyldendal,

Litteraturpriser:Bogforums debutantpris, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, Politikens Litteraturpris, Weekendavisens litteraturpris,  

Seneste udgivelse: Steffen Stubager: Familien Hassan. Politiken, ().

Inspiration: Karl Ove Knausgård, Michael Strunge og Fjodor Dostojevskij.

Periode: Ekspressionisme og Postmodernisme og 'ernes lyrik

Genre: Lyrik og Autofiktion

 

Videoklip

Yahya Hassan læser op fra sin digtsamling YAHYA HASSAN. Gyldendal,

'JEG VIL SKRIVE ET DIGT OG LÆSE I EN AVIS/ OG EFTER LÆNGERE TIDS UBESLUTSOMHED/ VÆLGE EN BOG FRA SAMLINGEN/ MEN ET OPKALD FRA EN FÆTTER/ OG JEG ER PÅ VEJ UD AF DØREN/ MED HANDSKER I LOMMEN OG VÆRKTØJ I TASKEN'

'YAHYA HASSAN', s.

Yahya Hassan blev født i af forældre, som begge er kommet til Danmark i slutningen af 'erne som palæstinensiske flygtninge fra Libanon. Han voksede op i Aarhus Vest sammen med fire søskende. Søskendeflokken blev systematisk udsat for voldelige overgreb af en far, der i en periode arbejdede som taxachauffør, men primært var hjemmegående på kontanthjælp.

Hassans kriminelle løbebane begyndte tidligt, og som årig blev han første gang fjernet fra familien. Herefter fulgte år med mere kriminalitet, flere institutionsophold og en varetægtsfængsling for forsøg på røveri. Da han blev anbragt på døgninstitutionen Solhaven i Nordjylland, opdagede en lærer Hassans interesse for at skrive. Hun introducerede ham for litteratur og hjalp ham med at komme på skrivekurser, højskole og i gang med at skrive den første digtsamling: 'Det var, som om der åbnede sig et gammelt sår i mig et sted, hvor ordene strømmede ud af mig. Vrede ord.' (Tarek Omar: Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation. Politiken, ), udtalte Hassan om skriveprocessen.  

I medvirkede Hassan i den lille portrætfilm 'Himlen over os', hvori han fortæller om sine drømme og håb. Han vil gerne være forfatter. Første skridt er at tage på højskole og dernæst at søge ind på Forfatterskolen i København. Drømmen går i opfyldelse. Han får plads på skrivelinjen på Vallekilde højskole, og i sommeren bliver han optaget på Forfatterskolen. Samtidig får han antaget sine digte til udgivelse på Gyldendal.

Den 5. oktober bragte Politiken et interview med den debuterende digter med overskriften 'Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation'. Heri kritiserer Hassan sine forældres generation for at have svigtet deres børn. Han påpeger hykleriet og dobbeltmoralen i den nydanske, muslimske underklasse, som ifølge Hassan prædiker Guds ord og læser Koranen, samtidig med at de slår deres børn, snyder det danske velfærdssystem og ser pornofilm. Artiklen udløste en voldsom debat, der medførte at udgivelsen af 'YAHYA HASSAN' den oktober blev dækket i de fleste danske medier. Digtsamlingen blev så stor en succes, at den med sine trykte eksemplarer er den bedst sælgende debutdigtsamling i Danmark nogensinde.

Op til folketingsvalget i gik Hassan kortvarigt ind i politik. Han meldte sig ind i det nystartede Nationalpartiet, men kom med stemmer ikke ind i Folketinget, og efterfølgende blev han ekskluderet fra Nationalpartiet.

I årene efter debutudgivelsen udviklede Yahya Hassan et omsiggribende hash- og kokainmisbrug, mens alle kunne følge med i hans vilde udskejelser via hans facebookside, hvor han bl.a. fremviste billeder af sig selv bevæbnet med køkkenknive. Efter at have været involveret i flere voldelige og bizarre episoder blev han i idømt 1 år og 9 måneders fængsel for at have skudt en mand i foden. To år efter blev han tiltalt for 40 kriminelle forhold, heriblandt alvorlig vold og trusler.

'VI RYGER EN JOINT OG HOLDER ØJE/ SÅ KOMMER HAN SAMMEN MED EN ANDEN PÆDAGOG/ OG BENJAMIN SIGER AT DET ER EN BABBELAP LIGESOM MIG/ DET ER MIN LILLEBROR SIGER JEG'
'YAHYA HASSAN', s.

En opvækst med vold og forældrenes omfattende omsorgssvigt er omdrejningspunktet i 'YAHYA HASSAN' (). 'Jeg skriver selvbiografiske digte fra underklassen om et historisk forældresvigt.' (Tarek Omar: Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation. Politiken, ), fortæller Hassan selv om digtsamlingen. Han skriver autofiktion, det vil sige, at digtenes jeg er lig forfatteren, og indholdet er udpluk fra hans korte, men begivenhedsrige liv. Digtene, som er skrevet med store bogstaver, er narrative og mundrette. Tonen er aggressiv, flabet og fuld af foragt. Hassan har kun had til overs for sine forældre og deres livsførelse.

Samlingens første digt hedder BARNDOM og er fortællingen om, hvordan Yahya og hans søskende bliver slået af deres far. Søsteren tisser i bukserne af angst, mens Al Jazeera kører på fjernsynet i baggrunden. Farens overgreb er et tilbagevendende tema, hvorved digtene bliver en åbenlys protest mod den patriarkalske familiestruktur. Men når Hassan efterfølgende overfalder en uskyldig pige ved et busstoppested, illustrerer digtene også, at vold avler vold.

Uden at lægge fingre imellem beskriver Hassan en opvækst med manglende voksenkærlighed, dobbeltmoral, indbrud, jointrygning, tyveri og politijagt. Forældrene bliver skilt, og faren får en ny kone og nye børn. Moren administrerer hele boligkompleksets kollektive, sociale bedrageri, og Hassan sætter ild til deres lejlighed, laver indbrud, sælger hash og bliver tvangsfjernet.

I enkelte digte indflettes ord fra arabisk, oftest i forbindelse med beskrivelser af muslimske traditioner som ramadan og eid. Andre digte er skrevet i et bevidst forkert dansk, med omvendt ordstilling og manglende bøjningsendelser. Det gælder især samlingens sidste og længste digt, der omhandler tiden lige op til, at 'YAHYA HASSAN'skal udkomme. Jeget kan kalde sig selv forfatter, er en sund og velintegreret ung mand. Han skriver mails til sin redaktør og læser korrektur på digtene, og selvom den nye intellektuelle identitet ikke nødvendigvis betyder, at han endegyldigt har lagt Islam og kriminaliteten bag sig, står han alligevel tilbage som en modnet og stærk person.

SE OGSÅ :Bøger, der minder om "YAHYA HASSAN"

Er du biblioteksbruger eller elev?