Hvad er der sket med jernbanestrækningen til Tønder
Genåbning af Tønderbanen planlægges
Styregruppen STTS havde mandag den oktober et møde med Banedanmark for at drøfte mulighederne for at genåbne Tønder-Tinglev-banen.
Gruppen ønsker samtidig en politisk afklaring af fremtidens gods- og jernbanetjenester ved Tønder Station, efter at sporarealet er ændret og forbindelsen til Tønder-Tinglev-banen er fjernet. - Mødedeltagerne var enige om to vigtige områder. Det ene vedrører Tønder Station og industrispor i nærheden, samt sporarealerne ved Bredebro og Skærbæk stationer. Det andet omhandler en reetablering af Tønder-Tinglev-banen, oplyser projektleder for STTS, Søren Rødgård Henriksen.
- Vi er enige om at mødes igen i Tønder i løbet af november. Her vil vi dykke ned i flere af de udfordringer, som Tønder Station præsenterer.
Politisk vilje er nødvendig
- En genåbning af Tønder-Tinglev-banen afhænger af en stærk politisk vilje og handlekraft til at skabe udvikling i Sydvestjylland. For at fremme vækst og udvikling i regionen må politikere på lokalt og nationalt niveau sætte handling bag de løfter, der er givet om at styrke Tønder og Sydvestjylland.
- For at være mere specifikt betyder det, at politikerne skal støtte genåbningen af banen, og at de udsætter nedlæggelsen af strækningen mellem Tønder og Tinglev, indtil de nye initiativer er vurderet.
STTS ønsker vækst i Sønderjylland
STTS, Styregruppen for jernbaneforbindelsen Tønder - Tinglev - Sønderborg, blev dannet i juni. Gruppen er en kombination af arbejdsgruppe og styringsorgan bestående af repræsentanter fra jernbanevirksomheder, erhvervsudvikling og grønne transportfirmaer. Desuden har STTS tilknyttet en række eksperter med teknisk og faglig ekspertise indenfor jernbanedrift og udvikling.
- Vi udvikler et konkret forslag til, hvordan Sønderjylland og grænseregionen fra Sønderborg til Tønder kan forbindes og dermed skabe grundlag for en innovativ vækstregion, siger Søren Rødgård Henriksen.
- Det er vigtigt for at fastholde eksisterende virksomheder og arbejdspladser, og for at tiltrække nye.
STTS vil i den kommende tid kontakte transportminister Henrik Dam Kristensen om et møde for at præsentere mulighederne for jernbanedriften via Tønder-Tinglev-banen og Tønder Station.
Ud over den fortsatte dialog med Banedanmark vil STTS arbejde politisk for at udnytte det store vækstpotentiale, som jernbanen repræsenterer for Tønder og Sydvestjylland.