Hvad kan man tisse i om natten

Ufrivillig natlig vandladning, også kendt som sengevædning (enuresis nocturna), er en normal kropsfunktion, der forekommer under søvn. Dette er almindeligt i de tidlige år af livet, og derfor betragtes det først som sengevædning hos børn, der er fyldt fem år.

To forskellige former adskilles: 

• Primær form: Når barnet altid har haft sengevædning.
• Sekundær form: Når barnet, efter mindst seks måneders problemfri nattevandladning, igen oplever sengevædning.

Den 'rene' form for sengevædning er ofte uden yderligere symptomer. Hvis der er vandladningsproblemer om dagen, bør barnet undersøges for andre mulige sygdomme. 

For de fleste helbreder tilstanden sig selv med tiden. Sengevædning forekommer hos 15-20 % af børn i alderen 5-6 år. Hos ca. 1 ud af 100 fortsætter problemet ind i voksenlivet. Drenge rammes lidt hyppigere end piger af denne ufrivillige natlige vandladning. 

Denne tilstand kan optræde hos alle børn. Risikoen øges, hvis der er en tilsvarende familiehistorie. 

Sengevædning er ikke smitsom. 

Der er en række faktorer, der i varierende grad kan bidrage til sengevædning: 

• Høj natlig urinproduktion. Kroppens urinproduktion reguleres blandt andet af et hormon kaldet antidiuretisk hormon (ADH). Børn med sengevædning producerer ofte for lidt af dette hormon om natten, hvilket resulterer i en unormalt høj urinproduktion. Når produktionen overstiger urinblærens kapacitet, må vandet elimineres. Dette sker enten ved opvågning og bevidst vandladning (nykturi) eller ubevidst vandladning under søvnen (sengevædning).
• Nedsat blærekapacitet, dvs. blæren er mindre end normalt. Nogle børn har en blære, der er for lille i forhold til deres alder, uden at der er en underliggende sygdom. I andre tilfælde er der en underliggende sygdom, der er årsagen. Ved sygdomme, der påvirker blærens funktion, ses ofte også vandladningsproblemer i løbet af dagen.
• Dyb søvn, som kan forhindre opmærksomhed på vandladningstrangen under søvn, og dermed ufrivillig vandladning.

For at vurdere, om der er et uhensigtsmæssigt væskeindtag om aftenen, skal man typisk registrere, hvor meget væske barnet indtager i et par døgn. Der kan eventuelt være behov for at undersøge for blærebetændelse. 

Hvis der er mistanke om en anden sygdom, der forårsager problemet, vil man blive henvist til en specialafdeling på et hospital.  

En dybere undersøgelse af blærefunktionen kan udføres ved en trykmåling af urinblæren, kaldet cystometri. 

Tilstanden går ofte over af sig selv, men det er ønskeligt, at det er løst inden skolestart. 

Familieindsatsen er central for at støtte udviklingen af et normalt vandladningsmønster hos barnet. Et specielt lagen med en alarm kan anvendes. Når lagene bliver våde, aktiveres en alarm, hvilket får barnet og forældrene til at vågne op og opnå bevidst vandladning. Formålet er at ændre barnets opfattelse af en fyldt blære til at udløse opvågning og bevidst vandladning. 

I løbet af dagen bør barnet opmuntres til bevidst at lade vandet, så snart der er behov. 

Hvis natlig urinproduktion er for høj, kan medicin, der reducerer natlig urinproduktion, anvendes om aftenen. 

Medicinsk behandling
Desmopressin er et syntetisk hormon, der ligner kroppens naturlige hormon, der reducerer urinproduktionen. Det kan gives som smeltetabletter, almindelige tabletter eller næsespray til at bekæmpe sengevædning. Behandling af sengevædning påbegyndes typisk ikke før i 5-årsalderen.