Hvad gør man i samfundstjeneste

Dømte, der ønsker at udføre samfundstjeneste i en daginstitution, er ikke velkomne i Allerød Kommune på Nordsjælland. Et politisk flertal har netop vedtaget dette.

"Selvom de dømte kun er dømt for mindre forseelser, mener vi ikke, at de bør fungere som rollemodeller for børn, unge og ældre," forklarer borgmester Eva Nejstgaard (C).

Beslutningen er blevet truffet efter en konkret anmodning fra Kriminalforsorgen til Lynghøj Børnehave i Lynge. Det udløste en livlig debat blandt personale og forældre.

"Vi diskuterede sagen i personalegruppen, og der var forskellige meninger. Det samme gjaldt forældrebestyrelsen, men vi fandt en fælles holdning, som blev afgørende. Dermed blev sagen afsluttet. Vi ønskede ikke at ansætte en person, der ikke var velset af alle," siger daglig leder Jette Larsen.

Personligt ser hun ikke noget galt i, at en person afsoner samfundstjeneste i en institution.

"Vi taler ikke om alvorligt kriminelle, men om unge mennesker, der har brug for en ny chance. At nægte dem samfundstjeneste i en institution stempler dem to gange. Først ved at straffe dem, og derefter ved at afvise dem," siger Jette Larsen.

Hun understreger, at det er hendes personlige synspunkt, og at institutionen naturligvis vil følge de nye retningslinjer, der er fastlagt af politikerne.



Risiko forbundet med livet. Erik Lund (C) er formand for børneudvalget i Allerød, og han bragte sagen videre til byrådet efter en intens debat blandt forældre og politikere i Allerød Kommune.

"Det kan ikke være rigtigt, at institutionsledere skal afgøre, om de vil ansætte kriminelle. Selvom vi har dygtige ledere i kommunen, bliver vi politikere fanget i en ond cirkel, hvis vi ikke tør træffe en afgørende beslutning," siger Erik Lund.

Han har ingen tvivl om, at dømte ikke hører hjemme i en daginstitution.

"Dels er der et signal over for forældrene. Dels er der en risiko forbundet med det. I de fleste tilfælde vil det nok gå godt, men hvis der sker en uheldig begivenhed, falder ansvaret tilbage på politikerne. Selvom det ikke drejer sig om de mest alvorlige forbrydelser, er det heller ikke uproblematiske personer. De har begået kriminalitet, og samfundstjenesten er et alternativ til fængsel. For at beskytte børnene, vil jeg ikke være med på dette," siger Erik Lund.

Jette Larsen deler ikke Erik Lunds bekymring om potentielle uheldige hændelser. Tværtimod mener hun, at ældre børn måske kan lære af konsekvenserne.

"De større børn kan forstå, at samfundstjenesten er en konsekvens af deres handlinger. At man for eksempel ikke kan ødelægge ejendomme. På den måde mener jeg, at vi kan lære af hinanden, og samtidig kan vi give institutionen ekstra ressourcer. Hvis vi kan hjælpe en ung person videre i livet ved at give ham en chance for oprejsning, skal vi gøre det. Det er let at være klog efterfølgende, hvis der skulle ske noget, men man kan aldrig gardere sig fuldstændigt. Der er en risiko forbundet med livet selv," siger Jette Larsen.



Skudt over målet. Hos Kriminalforsorgen på Fyn forstår kriminalforsorgsleder Connie Holt heller ikke Allerød Kommunes holdning.

"Vi har sendt samfundstjenere mange forskellige steder, bl.a. i børnehaver, fritidsklubber og idrætsklubber, og vi har gode erfaringer med dette. De overreagerer i Allerød og giver ikke folk en chance. Det er vigtigt at se forskel på tingene. Som udgangspunkt er samfundstjenerne dømt for overtrædelse af færdselsloven og spritkørsel. De kriminelle, der sendes ud, er ikke monstre, for de ender i fængsel. Og rockere kommer heller ikke ud i samfundstjeneste," siger Connie Holt og understreger, at samfundstjenerne gennemgår en grundig screening, inden de sendes ud.

"Vi vil naturligvis aldrig sende en samfundstjener ud i en institution, hvis vi ved, at personen tidligere er dømt for seksuelt overgreb. Det gælder for alle ansatte i Odense Kommunes institutioner, at de skal have en straffeattest ved ansættelse," forklarer Connie Holt.

Carls Børnehave i Odense har gode erfaringer med at have samfundstjenere. På lederens initiativ har et halvt dusin dømte arbejdet i institutionen de seneste knap to år, og det har fungeret godt, fortæller souschef Manuela Roccato.

"Vi oplever det som en stor hjælp i dagligdagen, og alle i personalet har været positive. Vi bruger dem til praktiske opgaver, som vi ikke selv kan nå. For eksempel havearbejde, at klippe hæk eller til mindre reparationer. Vi har et meget positivt samarbejde med Kriminalforsorgen," siger Manuela Roccato.

Samfundstjenerne har imidlertid ingen kontakt med børnene. Børnene og samfundstjenerne har hver deres arbejdstider.

"Vi bruger dem ikke som pædagogmedhjælpere. De er i samfundstjeneste, så det synes vi ikke er passende. Vi har personale til at tage sig af børnene," siger souschefen.



Den ikke-kriminelle side. Hos Kriminalforsorgen i Herning har forsorgsleder Inge Lykke Larsen hidtil undgået daginstitutioner i jagten på arbejdspladser til samfundstjenerne.

"Børne- og ældreområdet er følsomme områder, så umiddelbart synes vi ikke, at vores klienter skal sendes ud der. Men vi har ikke kategorisk udelukket brug af institutioner. Vi samarbejder med en enkelt daginstitution, der har kontaktet os. Det er vi åbne over for," siger Inge Lykke Larsen.

Børnegården Olgasminde i Herning er den eneste institution, der har tilbudt sig til Kriminalforsorgen. Det skete efter, at personalet har erfaret, hvad samfundstjenesten indebærer.

"En af mine medarbejdere fik en sag i forbindelse med et trafikuheld og blev idømt samfundstjeneste. Det gjorde et stort indtryk på mig at høre om, hvor svært det var at finde passende arbejde og hvordan vedkommende blev behandlet. Det hænger ikke sammen, når man siger nej til visse grupper, samtidig med at man siger ja til et bredt arbejdsmarked," siger leder Aase Nedergaard.

Hændelsen skete for et par år siden, og siden da har institutionen haft tre personer i samfundstjeneste. To af dem udførte primært praktisk arbejde, mens en kvinde havde husholdningsopgaver såsom at vande blomster og vaske tøj.

"Som udgangspunkt arbejder de ikke direkte med børnene, men har kontakt med dem. De informeres om, at alle voksne i huset er rollemodeller for børnene. Vi har en positiv tilgang, men de får også information om vores forventninger til dem, ned til detaljerne, såsom at tale høfligt og være klædt på en passende måde. Enhver kriminel har en ikke-kriminel side, og den er det, vi adresserer. Skal de dømmes for resten af deres liv? Fagligt set er vi forpligtet til at se bag om problemet. Den del overser de i Allerød," mener Aase Nedergaard.



Ingen garanti. Børnegården Olgasminde er en aldersintegreret institution med børn og unge i alle aldre. Udover det faste personale arbejder en række andre personer i institutionen, både som praktikere og andre ansatte. Når institutionen har en samfundstjener, ved kun få af de ansatte, at vedkommende afsoner en straf. Forældrene orienteres om, at der er en person ansat i samfundstjeneste, men ikke hvem det er. Dette har ikke skabt usikkerhed.

"Vi har naturligvis diskuteret det i forældrebestyrelsen, og nogle var skeptiske. Men beslutningen om at ansætte samfundstjenere blev truffet af personalegruppen. For at fremstå som autentiske mennesker overfor vores familier og brugere, må vi vise det i praksis, f.eks. ved at tage folk i samfundstjeneste."

Hos Kriminalforsorgen i Hillerød, der dækker Allerød Kommune, beklager kriminalforsorgsleder Connie Sandbæk politikernes beslutning.

"Det er en skam, at de har denne holdning i Allerød, men vi kunne muligvis også være bedre til at forklare, hvad samfundstjeneste indebærer. Derfor har vi talt om at møde Allerød Kommune ved at drøfte deres bekymringer. Vi har masser af samfundstjenere i daginstitutioner, og der har ikke været problemer. Vi placerer selvfølgelig ikke personer, der er dømt for sexforbrydelser, i daginstitutioner. Hver gang foretager vi en grundig vurdering af den enkelte persons placering. Men selvfølgelig kan vi aldrig gardere os mod alt. Institutionerne kan heller ikke, når de ansætter almindeligt personale," siger Connie Sandbæk.





Fakta om samfundstjeneste

De fleste samfundstjenere er dømt for færdselslovovertrædelser. Typisk spritkørsel eller kørsel uden kørekort. Samfundstjeneste gives også til folk, der har begået tyveri, svig eller falske dokumenter.

Retten fastsætter antallet af timer i samfundstjeneste, som den dømte skal udføre. Minimummet er 30 timer, og maksimum er et vist antal timer. Straffen udføres over en periode på mellem fire og tolv måneder.

Den dømte er under Kriminalforsorgen's tilsyn i den pågældende periode. Arbejdspladsen bestemmer typen af arbejde, den dømte skal udføre, og kan til enhver tid afbryde samarbejdet, hvis det ikke fungerer.

Det er gratis for arbejdspladsen at ansætte en samfundstjener.





Det mener Kriminalforsorgen

Børn&Unge har kontaktet flere afdelinger af Kriminalforsorgen, og der er bred enighed om, at et forbud mod samfundstjeneste i daginstitutioner er urimeligt.



Afdelingen i Horsens.

Kriminalforsorgsleder Nis Bøgelund Kristensen:

"Vi samarbejder med fire institutioner. De har selv henvendt sig, og vi har stort set ikke haft negative oplevelser. Det er jo en fordel for institutionerne, at de får gratis arbejdskraft, og jeg tror, at det er det, det handler om."



Afdelingen i Vestsjælland.

Kriminalforsorgsleder Jette Glavind:

"Det ville være uheldigt, hvis det ender med, at vi kun kan bruge arbejdspladser uden for den sociale sektor. Ideen med samfundstjeneste er netop socialisering. Vi er meget omhyggelige med placeringen af samfundstjenerne, og institutionerne kan selv nægte at modtage dem. Mange af de personer, vi sender i samfundstjeneste, er spritbilister, og den situation kan forældrene til børnene selv finde sig i. Allerød Kommunes forbud er ærgerligt; hvad er begrundelsen? Tror de, at det drejer sig om voldshandlinger og seksuelle overgreb?"



Afdelingen Århus Nord.

Kriminalforsorgsleder Lise Falther:

"Vi bruger ikke daginstitutioner, men det er et tilfælde. Vi har ikke besluttet, at vi ikke vil bruge dem, men behovet har ikke været til stede hidtil. En daginstitution kan sagtens være en god arbejdsplads for en samfundstjener. Det kan være en god husmor, der har kørt spritkørsel, som kan hjælpe med madlavning, men selvfølgelig skal vi være forsigtige med det, og jeg mener ikke, at kriminelle bør være rollemodeller for børn og unge. Som regel har de heller ikke kontakt til børnene. De er der for at udføre praktisk arbejde."



Afdelingen i Nordjylland.

Kriminalforsorgsleder Mogens Gjerlev:

"Daginstitutioner er ikke vores foretrukne arbejdsplads til samfundstjenere. Det skyldes ikke en specifik politisk holdning fra vores side, men snarere hensynet til forældrene. Jeg tror, det vil skabe for stor uro, og forældrene vil være meget bekymrede. Vi har dog aldrig haft problemer med dette."



Afdelingen i Sønderjylland.

Kriminalforsorgsleder Ib Oleander Andersen:

"Vi er ret nye med samfundstjenesten, og derfor har antallet været lavt indtil nu. Det er forklaringen på, at vi ikke har brugt daginstitutioner. Hvis vi får en henvendelse, vil det ikke være et problem. Jeg undrer mig over holdningen i Allerød. Det ligner en politisk kamp."



Afdelingen i Roskilde.

Kriminalforsorgsleder Bente Ninn-Hansen:

"Hvis en samfundstjener kommer til en institution, vil hans arbejde typisk være at slå græs eller udføre udvendig vedligeholdelse. Det drejer sig ikke om at passe børn, og derfor forstår jeg ikke Allerød Kommunes holdning. Jeg mener, at de har begået en fejl. Vi har ingen institutioner tilmeldt, men det skyldes ikke, at vi bevidst undgår dem. Vi er meget åbne, hvis en institution henvender sig."