Ægløsning: Tidspunktet for potentielt at opnå graviditet
Den "sikre" fase i cyklussen
Principperne bag anvendelsen af sikre perioder
- Anvendelsen af sikre perioder som en præventionsform er baseret på princippet om, at man udelukkende bør have samleje i de faser af cyklussen, hvor ingen befrugtningsdygtige æg er tilgængelige.
- Den maksimale sandsynlighed for at opnå graviditet foreligger ved seksuel aktivitet i de umiddelbare dage, der går forud for ægløsningen.
- Undfangelse kan desuden finde sted inden for få dage efter, at ægløsningen er indtruffet.
- Dette indebærer, at man med en acceptabel sandsynlighed (eller "rimelig sikkerhed") kan forebygge undfangelse, forudsat at intimt samvær ikke finder sted i det cirka ugelange interval, der strækker sig fra de dage, som går forud for ægløsningen, til de første dage derefter.
Bestemmelse af ægløsningstidspunktet
For at fastslå, hvornår ægløsningen præcist finder sted, er der flere forskellige tilgange:
- Cyklussporing (Kalendermetoden): Har man en fuldstændig regelmæssig menstruationscyklus, vil ægløsningen for de fleste typisk indfinde sig cirka fjorten dage (eller to uger) før den forventede start på den efterfølgende menstruation.
- Basal Kropstemperaturmåling (BKT): Det er muligt at fastslå ægløsningstidspunktet ved at observere den basale kropstemperatur. Typisk vil kropstemperaturen forhøjes med omkring en halv grad (ca. 0,5 °C), når ægløsningen indtræffer. Denne metode fordrer, at man måler sin temperatur hver morgen, på det samme klokkeslæt og før man stiger ud af sengen. Det kan dog vise sig at være ganske vanskeligt at vurdere præcist, hvornår en forhøjet temperatur afspejler ovulering.
- Ægløsningstest (Ovulationstest): Der eksisterer kommercielle testkit (også kaldet "stix"), som er let tilgængelige på landets apoteker. Afhængigt af den specifikke type stix skal man enten urinere direkte på testpinden eller opsamle en urinprøve til neddypning. Disse tests detekterer fertilitetshormoner, der viser en stigning flere timer inden selve ægløsningen indtræder. Det er essentielt at påbegynde testningen to døgn før den forventede ægløsning. For en cyklus på otteogtyve dage, hvor ægløsning typisk er på dag fjorten, skal man starte testen på dag tolv. Har man en cyklus på seksogtyve dage, anbefales det at starte testning på cyklusdag ti. Vær altid opmærksom på at læse den medfølgende vejledning grundigt. Anvend enten den første morgenurin eller sikr dig, at det er mindst fire timer siden din seneste vandladning. Denne metode kræver en forudsigelig cyklus, hvilket betyder, at man bør have en rimelig fornemmelse af, hvornårr ægløsningen kan forventes.
Positive aspekter ved at benytte sikre perioder
- Absolut fri for medicinske bivirkninger.
- Omkostningsfrit, forudsat at ægløsningstidspunktet bestemmes ved hjælp af enten kalendermetoden eller ved måling af den basale kropstemperatur.
Faldgruber og begrænsninger ved sikre perioder
- Denne metode er karakteriseret ved en vis upålidelighed.
- Det er umuligt at fastslå med fuldkommen sikkerhed, hvornår den efterfølgende menstruation præcist vil begynde.
- En bred vifte af faktorer kan potentielt have en indflydelse på tidspunktet for både ægløsningen og den efterfølgende menstruation.
- Kropstemperaturmålinger fordrer en betydelig grad af præcision. Temperaturen kan nemlig påvirkes af diverse faktorer som eksempelvis forkølelse, uregelmæssige sovemønstre og lignende omstændigheder. Desuden, når først temperaturen stiger og indikerer ægløsning, er det desværre allerede for sent at have undgået samleje i de frugtbare dage forud.
- Så snart en ægløsningstest viser et positivt udfald, er det allerede for sent at have undgået samleje i de dage, hvor befrugtning var mest sandsynlig.
Overordnede betragtninger vedrørende sikre perioder
- Denne tilgang er primært egnet for individer i stabile parforhold og livssituationer, hvor en uventet graviditet vil kunne accepteres.
- Pålideligheden af denne metode kan forbedres betydeligt ved at anvende supplerende præventionsmidler i de mest usikre faser.