Hvornår skal man diskutere i en opgave?

Ved udarbejdelsen af en skriftlig opgave, eksempelvis inden for samfundsvidenskab eller de humanistiske discipliner, er det essentielt at have kendskab til de såkaldte taksonomiske niveauer. En sikker progression gennem disse taksonomiske trin, under din udforskning af det valgte emne, øger markant sandsynligheden for at opnå en høj bedømmelse for dit arbejde.

Taksonomiske niveauer i din opgave

De taksonomiske stadier begynder simpelt og udvikler sig gradvist mod det mere komplekse. I en skriftlig fremstilling omfatter de normalt tre taksonomiske trin, som er:

Gennemgående redegørelse samt beskrivelse af emnet
Grundig påvisning, udforskning, komparativ analyse - altså selve analysen
Kritisk diskussion og efterfølgende vurdering

Disse diverse stadier kan ligeledes benyttes, hvis du skal forberede et mundtligt indlæg eller udarbejde en synopsis. Det er essentielt at sikre, at din præsentation dækker samtlige tre niveauer. Hvert enkelt niveau er funderet på det forudgående. Den afsluttende diskussion, som udgør det højeste taksonomiske trin, kræver, at du besvarer problemformuleringen ved at inkorporere de fund og beskrivelser, der er præsenteret i både redegørelsen og analysen.

Redegørelse

Redegørelsen tjener som din præsentation og introduktion til opgaven. Ethvert emne kan typisk anskues fra adskillige perspektiver. Med udgangspunkt i den valgte problemstilling skal du nøje beskrive - eller redegøre for - præcis det synspunkt, du har valgt at fokusere på.

Kilder og kildehenvisninger

Den redegørende del af opgaven funderes på en række forskellige kilder, der formodentlig behandler diverse aspekter af emnet. Dette indebærer, at skønt en redegørelse repræsenterer en objektiv gengivelse af det udvalgte kildemateriale, er det altafgørende at bemærke, at du løbende og intuitivt foretager et udvalg af materiale, enkeltheder og informationer, som anses for at være relevante og betydningsfulde i relation til emnet og din problemformulering. Du foretager altså en selektion og en frasortering. Af denne årsag er det afgørende, at du sikrer klare og præcise kildehenvisninger.

Det er væsentligt at bemærke, at du ikke bør inkludere noget i din redegørelse - eller medtage informationer - som du ikke efterfølgende vil anvende i din opgave.

Primær- og sekundærlitteratur

Inden for litterært kildemateriale findes adskillige varianter:

Primærlitteraturen udgør det fundamentale litteratur, hvilket vil sige det materiale, du agter at udforske, analysere og debattere; herunder eksempelvis historiske arkiver, data eller oprindelige manuskripter.

Sekundærlitteratur omfatter for eksempel teoretiske værker og faglitteratur, som anvendes som basis for at analysere og fortolke primærlitteraturen.

Brug dit eget sprog

Uagtet at redegørelsen udgør en gengivelse af informationer, der er beskrevet af andre kilder, bør du undgå blot at referere, men derimod udtrykke dig i dit eget sprog og sammenstille oplysningerne til en sammenhængende helhed. Din redegørelse repræsenterer NETOP DIN personlige præsentation og definition af din problemstilling, omhyggeligt udvalgt, struktureret og formuleret af dig alene. Vær dog opmærksom på, at det ikke er intentionen i redegørelsesafsnittet, at du fremsætter personlige meninger eller subjektive holdninger.

Analyse

Den efterfølgende sektion i din opgave er dedikeret til analysen. Med udnyttelse af den information, der er indhentet i redegørelsen, bør du nu foretage en dybdegående undersøgelse, sammenligning, analyse og forklaring. Følgelig er det i dette afsnit, at du selvstændigt skal bearbejde materialet ved anvendelse af passende teori, metoder og analytiske værktøjer, med det formål at besvare din problemformulering.

Under analysearbejdet er det din opgave at identificere potentielle mønstre, påvise korrelationer, ligheder og uligheder samt at fremkomme med forklaringer.

Kildekritisk analyse

Det anbefales, at denne sektion af din opgave indbefatter en kildekritisk undersøgelse. Du er således forpligtet til at forholde dig kritisk til de anvendte kilder, uanset om de foreligger som tekster, illustrationer eller eksempelvis videooptagelser, og desuden vurdere deres validitet. For eksempel kan du overveje at stille spørgsmål af følgende art:

Hvilken person eller instans står bag afsendelsen?
Hvad er den oprindelige hensigt eller formål med budskabet?
På hvilket tidspunkt blev denne tekst udarbejdet?
Hvilken målgruppe var teksten rettet imod?
Under hvilke omstændigheder blev den forfattet?
Kan afsenderens troværdighed betragtes som tilstrækkelig?

Historisk analyse

I tilfælde af, at du udarbejder en opgave inden for historiefaget, er det afgørende, at du erindrer at placere kilderne i deres respektive kontekst. Dette indebærer, at du i denne sammenhæng ikke alene skal konstatere, at noget eksempelvis fandt sted ifølge kilden, men også bør igangsætte en udforskning af konteksten - med andre ord: hvilke bagvedliggende årsager forklarer, at begivenheden udfoldede sig på netop den måde? Står den pågældende hændelse for eksempel i modsætning til den overordnede tendens på et senere tidspunkt? Det er af altafgørende betydning, at du indplacerer det i den korrekte historiske kontekst.

Diskussion

På det øverste taksonomiske stadium udgør diskussionen det centrale element. Begreber som diskussion, perspektivering, vurdering og konklusion har ingen klar adskillelse. En vellykket diskussion vil typisk indbefatte både perspektiverende og bedømmende refleksioner.

Den røde tråd

Inden for rammerne af din diskussion skal du opsummere de resultater, du er kommet frem til gennem din analyse. Sikre dig, at der i din præsentation eksisterer en tydelig sammenhæng, en 'rød tråd', der forbinder redegørelsen, analysen og den endelige diskussion. Ligeledes skal du tilse, at din diskussion præsenteres med en overskuelig og distinkt struktur, hvilket gør den nemt tilgængelig for læseren.

Inden for dette afsnit er det således påkrævet, at der debatteres, bedømmes og drages konklusioner - alt sammen rodfæstet i de informationer og enkeltheder, som du selvfølgelig har afdækket og frembragt gennem din analyse. Det er ikke intenderet, at du her præsenterer personlige meninger eller subjektive standpunkter. I processen med at argumentere for og imod divergente synspunkter skal dit argumentatoriske grundlag være fagligt funderet og logisk stringent, og det skal suppleres af elementer udledt fra din analyse, eksempelvis teoretiske rammer, udtalelser fra specialister m.m. Lejlighedsvis kan det vise sig at være påkrævet at inkludere yderligere kilder, der formår at styrke specifikke synspunkter og argumenter.

Repræsentative kilder

Ydermere er det i dette afsnit, at du har mulighed for at berøre andre dimensioner af dit emne, forudsat at det er pertinent, eksempelvis gennem integration af supplerende kilder, og du kan desuden vurdere, om dine selektioner er hensigtsmæssige, samt hvorvidt kilderne er tilstrækkeligt repræsentative. Ville du for eksempel have opnået et afvigende resultat, såfremt du havde truffet et andet valg af kildemateriale?

En tydelig konklusion er ikke altid mulig

Det er ikke konsekvent muligt at fremsætte en definitiv konklusion vedrørende problemformuleringen. I et sådant tilfælde er det påkrævet, at du gør rede herfor i diskussionsafsnittet.

Af og til kan det være formålstjenligt at inkludere partielle konklusioner undervejs i opgavearbejdet. Disse delkonklusioner skal imidlertid altid kulminere i en endelig og overordnet konklusion ved afslutningen.

Det større perspektiv

Inden for afsnittet om perspektivering har du yderligere mulighed for at positionere dit emne i en bredere ramme - altså at sætte det i et større perspektiv - og derved både demonstrere og dokumentere din erhvervede indsigt i, hvorledes emnet og den tilhørende problemstilling integreres i en omfattende kontekst.

Besvar din opgaveformulering

Afslutningsvis er det afgørende, at du ubetinget verificerer, hvorvidt opgaven reelt udgør et svar på den givne problemformulering!