Hvornår udkom den første bæredygtige bil

Kortere arbejdsdage og længere ferier var vigtige forbedringer i løn- og ansættelsesoverenskomsterne i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne. Weekendordningen blev almindelig og muliggjorde i sommerhalvåret muligheden for at „slippe væk fra det hele', som det typisk blev udtrykt. Selvom havens kolonihave havde haft stor betydning både som rekreativ aktivitet og med sit bidrag til grøntsager i kostplanen, var det nu sommerhuset, der blev det ønskede mål. Der blev åbnet for meget planløs udstykning og spekulation, så kommuner og fredningsmyndigheder måtte kæmpe imod ødelæggelsen af landskabsværdier, som køberne efterspurgte. I midten af 1970'erne var der ca. sommerhuse, og boligstatistikken ophørte med at betragte sommerhuse som midlertidige nødløsninger.

For langt flere familier fik feriebesøg en fast plads i kalenderen, og udgifterne til ferie steg markant. Fra busrejsernes begyndelse i starten af 1950'erne voksede rejseindustrien, som solgte færdiglavede ferier næsten eksplosivt. I slutningen af årtiet startede charterflyvningerne, og i 1970'erne oversteg passagertallet alene en million årligt. Turen til et sted ved Middelhavet var ikke en gentagelse af de tidligere tiders borgerlige dannelsesrejser, men en flugt fra hverdagens stress. Det var „årets badesøndag', flyttet til Mallorca og forlænget til 14 dage.

Næst efter eget hus med en lille have „til børnene' stod bilen øverst på mange familiers ønskeliste. Igennem årtier havde biler eksisteret i landet, hvoraf var private biler. Ti år senere var der mere fart på; der indregistreredes næsten biler årligt, og i midten af 1970'erne var bilparken på over en million. Det betød ikke, at alle pludselig var blevet selvkørende; mere end halvdelen af husholdningerne havde stadig ingen bil. Men uden motorisering ville ændringen i levevilkårene på mange andre områder ikke være sket.

Hvis man læser aviser fra de år, hvor danske familiers forbrugsmuligheder voksede hurtigst, kan man undre sig over, at den materielle fremgang ikke var det centrale tema i spalterne. Det tilbagevendende tema hos bekymrede forældre og i politik var derimod sparehensyn. Hverdagen var blevet nemmere med køleskab, vaskemaskiner og kaffemaskiner, og turen til sommerhuset eller campingpladsen kunne slet ikke foregå uden bilen. Men som historikeren Søren Mørch har bemærket: det første køleskab er en forbedring og vækker derfor glæde; når det skal udskiftes, er det bare en frustration og en nødvendig udgift.

Mens jagten på de nye forbrugsgoder fortsatte ind i slutningen af 1970'erne, nåede den nye generation, børnene fra de store årgange, konfirmationsalderen. Der havde været megen bekymring om der ville være plads til dem, og de havde fra barnsben hørt, at flittighed og dygtighed var nødvendige for at klare sig. Nu viste sig alle disse gode råd at være unødvendige. I stedet for mangel samfundet, mødte de et overflodssamfund. Men til stor overraskelse for den ældre generation var det ikke taknemmelighed, men en anden følelse som prægede deres holdning til det samfund, de skulle overtage.