Hvordan slipper man af med sin nervøsitet

Dit hjerte begynder at slå hurtigere. Musklerne strammes, og din vejrtrækning bliver mere overfladisk.

Fysioterapeut Ann Sophie Fjord Christensen har en stor viden om, hvad der sker i kroppen, når du er angstfyldt. Hun har otte års erfaring med individer, som kæmper med PTSD, ængstelse og traumer, fra sin tid hos Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Odense og fra sit arbejde som selvstændig psykosomatisk fysioterapeut.

"At føle ængstelse eller være bange er ikke skadeligt i sig selv. Det assisterer dig med at overleve de aspekter af livet, der er risikable, og som du burde handle på. Men når frygten tager over og begrænser dig i din livsudfoldelse, er det, at den bliver hæmmende," udtaler Ann Sophie Fjord Christensen.

"Vores krop, vores hjerne og vores psyke er forbundet gennem vores nervesystem. Så når du bliver bange, responderer din krop. Dette sker, selvom der ikke er en faktisk trussel. Du kan sagtens reagere på en 'opfattet trussel', fordi kroppen advarer dig. Det kan være noget, der foregår i situationen, som udløser dig," forklarer Ann Sophie Fjord Christensen.

Det kan for eksempel være, at du har oplevet hændelser i dit liv, som har været traumatiske, eller som du ikke har været i stand til at håndtere eller komme ud af. Disse vil ofte begrænse dig i dit fremtidige liv, hvis du ikke får dem bearbejdet.

"Eksempelvis, hvis du har deltaget i krig, kan høje lyde fungere som en udløser for det, du har gennemlevet, selvom der i virkeligheden ikke er nogen fare i den nuværende situation. Men det kan føles sådan," siger Ann Sophie Fjord Christensen.

Din krop vil slås, flygte eller stivne

Når kroppen reagerer på en opfattet trussel, forbereder den sig på enten at slås, stivne eller flygte for at overleve. Her vil din krop vælge den strategi, den vurderer er mest optimal for dig for at overleve. Og her anvender kroppen netop de erfaringer, den har tilegnet sig tidligere i livet.

Derfor er det også meget individuelt, hvordan vores kroppe reagerer, når vi bliver bange, uddyber Ann Sophie Fjord Christensen.

Din krop kan stivne. Her vil mange mærke følelsen af ikke at kunne fornemme sin krop, blive en smule fjern og potentielt endda næsten forsvinde væk fra realiteten.

"Når kroppen går i en frys-tilstand, kan du nærmest virke lammet og ude af stand til at mærke din egen krop," forklarer Ann Sophie Fjord Christensen.

Din krop kan ligeledes beslutte sig for at slås. Det kan ske ved at blive mere udadreagerende eller temperamentsfuld.

Og så er der de tilfælde, hvor din krop flygter. Her vil din krop forsøge at isolere sig og komme væk fra situationen.

"Hvis det er muligt, vil mange vælge enten at kæmpe eller at flygte. Hvis ikke, vil du ofte gå i en frys-tilstand, hvor du bliver lammet eller ikke kan føle din krop," tilføjer Ann Sophie Fjord Christensen.

Lær din krop og dens signaler at kende

Mange vil ligeledes opleve forskellige fysiske reaktioner. Det kan inkludere smerter, nedsat kraft, rysten, prikkende fornemmelser, uro, vejrtrækningsproblemer, kvalme, opkast, varme-kulde-fornemmelser, svimmelhed eller nedsat koncentration.

Når du bliver bange - eller endda angst - kan det derfor være gavnligt at kende dine egne reaktionsmønstre, pointerer hun.

"Nogle kan blive meget forskrækkede, når hjertet begynder at hamre, eller når de pludselig ikke kan trække vejret, fordi de ikke erkender, at det skyldes, at kroppen er bange. Hvad er der galt? Er jeg ved at få et hjertestop? Det kan i sjældne tilfælde være realiteten, og så skal du selvsagt reagere, men i de fleste situationer vil det være et panik- eller angstanfald. Og hvis du så er klar over, hvordan din krop typisk reagerer, når det er ved at ske, kan du bedre agere på det i situationen," siger Ann Sophie Fjord Christensen.

Hvilke redskaber er gode at have ved hånden?

Indledningsvist kan det være en fornuftig idé at overveje, om du reelt er i fare - eller om du i øjeblikket snarere reagerer på noget, som tidligere har været farligt i dit liv.

"Du bør spørge dig selv: Er jeg rent faktisk i fare, eller reagerer jeg på en oplevet trussel? Hvis du er i fare, er det vigtigt at komme i sikkerhed. Hvis du er i sikkerhed, handler det om at etablere kontakt med kroppen og dine sanser og forsikre dig selv om, at du er til stede nu, og at du er i sikkerhed," siger Ann Sophie Fjord Christensen.

Hun besidder adskillige værktøjer til at håndtere ængstelse og give ro til nervesystemet, når du ikke er i fare.

Du kan vise din krop, at du er i sikkerhed, ved at placere din hånd på brystet eller ved at stryge og trykke let på dine arme og ben. Du kan ligeledes forsøge at etablere jordforbindelse ved at lægge mærke til, at dine fødder er i kontakt med jorden, eller føle kontakten med stolen, du sidder i.

"Bemærk, om der er et sted, hvor det føles trygt lige nu? Måske er det at have fødderne plantet på jorden eller at mærke din vejrtrækning. Denne tryghed kan sprede sig til resten af kroppen," forklarer Ann Sophie Fjord Christensen.

For andre fungerer det at fokusere opmærksomheden på åndedrættet og trække det længere ned i maven.

"Jeg forsøger faktisk sjældent direkte at styre vejrtrækningen under en behandling. Dog guider jeg til at rette opmærksomheden mod din vejrtrækning, så du har mulighed for at mærke din krop, og hvor du er lige nu. Når kroppen og nervesystemet begynder at føle sig trygge, følger vejrtrækningen med," siger Ann Sophie Fjord Christensen.

Vejrtrækningsøvelser kan virke for nogen

I visse tilfælde kan en enkel vejrtrækningsøvelse også have en positiv effekt.

"Træk vejret ind, mens du tæller til fire. Hold vejret i fire sekunder, og ånd så ud, mens du tæller til fire. Hold igen vejret i fire sekunder, før du gentager. Det hjælper nogle, men det virker ikke for alle. Samlet set handler det om at berolige kroppen og vende tilbage til 'nuet', så vil vejrtrækningen også begynde at falde til ro igen," siger Ann Sophie Fjord Christensen.

Og hvornår er det så, at man bør søge professionel assistance?

"Hvis du oplever, at du ikke kan håndtere ængstelsen selv, eller hvis den begrænser dig i din dagligdag, er det en god idé at søge hjælp hos en fysioterapeut, der arbejder psykosomatisk," siger Ann Sophie Fjord Christensen.

Find en fysioterapeut i nærheden af dig

Artiklen er skrevet af journalist Julie Minnet Høgholm