Kan substantiver beskrive adverbier?

Når ord tilhører en bestemt ordklasse, deler de alle en fælles overordnet betydning; tillægsord har for eksempel det til fælles, at de karakteriserer substantiver. Ydermere deler ord inden for samme ordklasse ens grammatisk funktion og bøjningsmønster. Dette vil blive uddybet senere, hvilket betyder, at ordklasser tjener de samme formål i de sætninger, de optræder i. At opnå forståelse for ordklasser er et værdifuldt redskab for enhver, der ønsker at mestre grammatik.

Ordklasser kan være forvirrende. I talrige andre sprog spiller ordklasser en afgørende rolle i den grammatiske konstruktion af en sætning. Et godt eksempel er det tyske sprog, hvor bestemte ordklasser modificerer sætningens struktur. Derfor er det også en stor hjælp at lære ordklasser, især hvis man påtænker at lære et nyt sprog.

I Danmark anvendes ordklasser imidlertid til at kategorisere ord baseret på deres primære betydning. Det er afgørende at kunne differentiere mellem de forskellige ordklasser, da et ord kan falde ind under mere end én kategori. Dette forekommer, når et ord, der lyder ens ved udtale, kan besidde flere forskellige betydninger. Hvis vi eksempelvis betragter ordet under, kan dette ord både fungere som et præpositionsord, der angiver en genstands placering i forhold til noget andet. Det kan ligeledes anvendes som et substantiv, hvor "under" er synonymt med et mirakel.

Nu hvor vi har etableret den generelle definition af ordklasser, lad os dykke dybere ned i hver enkelt ordklasse.

Danmark har 11 ordklasser, som illustreres herunder. Ordklasserne er angivet med både deres danske og latinske betegnelser. Dette gøres, fordi man ofte vil støde på en udveksling mellem de forskellige betegnelser under indlæringen af ordklasser. Følgende illustration skal derfor give dig en solid forståelse af disse.

I nedenstående video fra Restudy gennemgås, hvad ordklasser er, og hvorfor man skal kende til de forskellige ordklasser.

Find flere videoer om faglige emner, teorier, begreber m.m. på Restudy.

Navneord

Substantiver udgør en ordklasse, der omfatter ord, som betegner entiteter og koncepter. Dette inkluderer personer, dyr, objekter og steder. Typisk kan man identificere et substantiv ved at placere en eller et foran ordet. Måden, hvorpå denne ordklasse bøjes, kan ske i ental eller flertal.

Eksempler på substantiver:

• Hund, sofa, bil, lyn, måne, bord

Eksempler på bøjning af substantiver:

• En hund / Hunden / Hundene
• En sofa / Sofaen / Sofaerne
• Et lyn / Lynet / Lynene

Når man arbejder med substantiver, vil man opdage, at der eksisterer to distinkte typer af substantiver.

Der findes:

• Substantiver som egennavne: Dette henviser til specifikke personer eller steder, der identificeres via deres navne. Eksempler er Danmark, Netto eller dit eget navn, som alle falder under denne kategori.
• Substantiver som fællesnavne: Dette omfatter bredere betegnelser, altså alt der ikke har et entydigt navn. Dermed inkluderer det ord som stjerne, sol, måne, blyant, papir og lignende.

Lær meget mere om, hvad substantiver egentlig er, og hvordan du bøjer ordklassen i denne artikel.

Udsagnsord

Verber er den ordklasse, der betegner handlinger. Det vil sige, at det er ord, der definerer noget, man udfører. Man kan identificere dette substantiv ved at placere jeg eller at foran ordet. Disse ord bøjes i nutid og datid.

Eksempler på verber:

• Køre, gå, snakke, spise, sove, skrive

Eksempler på bøjning af verber i nutid og datid:

• Bilen kører / Bilen kørte
• Jeg går / Jeg gik
• Bjørnen sover / Bjørnen sov

Lær meget mere om, hvad verber er, og alt om bøjninger og tid for ordklassen i denne artikel.

Tillægsord

Adjektiver er den ordklasse, der relaterer sig til et substantiv og beskriver det. Man kan derfor huske denne ordklasse ved at bemærke ordets grundform: Man tillægger noget en egenskab eller værdi. Adjektiver kan bøjes i tre grader.

Eksempler på adjektiver:

• Stor, sej, stærk, sød, rar, gammel, gul

Eksempler på bøjning af adjektiver:

• Vi tager udgangspunkt i bøjning af ordet stor
• 1. grad bøjning: Stor
• 2. grad bøjning: Større
• 3. grad bøjning: Størst

Man kan også anvende denne metode på ord, hvor disse endelser ikke er mulige. Disse ord vil blive bøjet på følgende måde:

• Vi tager udgangspunkt i ordet bange
• 1. grad: Bange
• 2. grad: Mere bange
• 3. grad: Mest bange

Lær meget mere om, hvad adjektiver (tillægsord) er i denne artikel.

Biord

Adverbier er den ordklasse, der specificerer et verbum, adjektiv eller et andet adverbium. Det kan også modificere en hel sætning. Adverbier angiver tid, måde, grad og lokation for en handling. Der er derfor utallige ord, der hører til denne kategori. Det kan ofte være vanskeligt at skelne, hvornår noget er et adjektiv, og hvornår det er et adverbium. Dette vil vi forsøge at afklare her. Der eksisterer dog også rene adverbier, som ikke kan omformuleres til adjektiver. Eksempler på disse er: Heldigvis, altid, bagefter, alligevel, ikke, næsten.

Den gruppe af adverbier, hvor man ofte forveksler dem med adjektiver, kaldes mådesadverbier. En nyttig huskesætning er, at adjektiver altid beskriver et substantiv, mens adverbier derimod beskriver udførelsesmåden og derfor relaterer sig til verber.

For at forsøge at differentiere mellem adjektiver og adverbier, kan man anvende følgende distinktion:

ADJEKTIV: Bien er hurtig.

ADVERBIUM: Bien flyver hurtigt.

Adverbiet beskriver således måden, hvorpå bien flyver. Adjektivet beskriver blot bien.

Se nedenstående videoklip om "Adverbier" fra Restudy. Hvis du ønsker at se hele videoen, kan du finde den på Restudy.dk

Stedord

Pronominer er den ordklasse, der anvendes i stedet for egennavne eller substantiver. De opdeles oftest i en række underkategorier. Der findes to hovedtyper af pronominer.

1. Personlige pronominer

2. Ejestedord

Disse pronominer bruges til at angive ejerskab, fx "det er hans hus".

Lær meget mere om pronominer (stedord) i denne artikel, hvor det forklares, hvad et personligt pronomen er, hvordan man bruger et refleksivt pronomen, og meget mere.

Forholdsord

Præpositioner er den ordklasse, der beskriver en relation mellem elementer. Man kan identificere disse ord ved at observere deres placering i sætningen. På dansk placeres præpositioner oftest før det ord, de modificerer.

Eksempler på præpositioner:

• I, ad, af, om, på, til, ved, bag, over, uden, under

Eksempler på sætninger med præpositioner:

• Jeg cykler mod dig
• Han står bag dig
• Bilen kører over vejen

Lær meget mere om præpositioner (forholdsord) i denne artikel, der forklarer, hvordan post- og præpositioner beskriver tid og bevægelse.

Bindeord

Konjunktioner (bindeord) er den ordklasse, hvor ordene anvendes til at sammenbinde to sætninger. Det er derfor ofte disse ord, der forbinder en hovedsætning med en ledsætning.

Eksempler på konjunktioner:

• Men, at, fordi, så, da, eller, samt, da, hvis

Eksempler på sætninger med konjunktioner:

• Jeg gider ikke stå op, fordi jeg er træt
• Jeg kommer kun, hvis du også gør

Lær mere i denne artikel, hvor konjunktioner forklares uddybende, og du kan læse om, hvordan man forbinder hoved- og ledsætninger med disse.

Kendeord

Artikler er den ordklasse, der relaterer sig til et substantiv og angiver dets køn, tal og kasus. Det er derfor en meget begrænset gruppe af ord, som typisk placeres foran et substantiv for at indikere, om det står i bestemt eller ubestemt form.

Når et ord står i bestemt form, vil substantivet typisk modtage en -en eller -et endelse, eller foran det kan stå den, det eller de. Derfor kan artikler godt minde om pronominer, men forskellen er, at artikler ikke kan stå alene og derfor udelukkende optræder foran et substantiv. Hvis substantivet derimod står i ubestemt form, vil der være et eller en foran ordet.

Eksempler på ubestemte artikler:

Eksempler på sætninger med ubestemte artikler:

• Jeg kan se en fugl
• Jeg har et ur

Eksempler på bestemte artikler:

Eksempler på sætninger med bestemte artikler:

• De smukke ure
• Jeg har bogen
• Kan du godt lide æblerne?

Talord

Numerale er den ordklasse, der anvendes i stedet for et ciffer. Dette kan virke en smule forvirrende. Et numerale er derfor et tal skrevet ud, altså 3 skrives som tre. Inden for denne ordklasse findes der to distinkte former for numerale:

1. Kardinaltal:
2. En, to, tre, fire fem osv.

1. Ordinaltal:
2. Første, anden, tredje, fjerde, femte osv.

Udråbsord

Interjektioner er den ordklasse, der omfatter ord, som udråbes eller siges spontant. Dette dækker derfor over et bredt spektrum af forskellige udtryk.

Eksempler på interjektioner:

• Øv, nå, ja, nej, åh, ih, av, hurra

Lydord

Onomatopoetika er den ordklasse, der gengiver lyde. Hvis en sætning indeholder, at en bil sagde vroom, vil vroom være onomatopoetikon.

Eksempler på onomatopoetika:

• Vov, muh, pip, ding, dong, båt

Eksempler på sætninger med onomatopoetika:

• Hans cykel sagde pift, da han satte sig op, fordi den var punkteret