invocable.pages.dev

Hvad bruges pebermynteolie til?

Pebermynteolie

Introduktion

Består af den udvundne olie fra bladene af Mentha piperita (pebermynte) eller Mentha arvensis (japansk mynte). Det aktive stof, der har spasmolytisk virkning, er mentol, et cyklisk monoterpen, der har calciumionblokerende effekt. Pebermynteolie er standardiseret til at have > 44 % frit mentol. 

Anvendelse

Indvortes

Naturmedicin ved fordøjelsesbesvær og luft i mave-tarm-kanalen. 

Udvortes

Naturmedicin ved ømme muskler og milde muskelsmerter. 

Inhalation

Naturmedicin til indånding ved forkølelsesgener. 

Evidens for effekt

Der foreligger utilstrækkelig dokumentation for effekt ved fordøjelsesbesvær og luftophobning, og der er ingen beviser for gavnlig virkning ved udvortes brug af pebermynteolie eller for, at inhalation af pebermynteolie mindsker forkølelsesgener. 

En metaanalyse, som inkluderede 5 kontrollerede studier, kunne demonstrere en signifikant symptomforbedring hos patienter med irritabel tyktarm, der fik pebermynte (som kapsler) sammenlignet med placebo (988). Kvaliteten af de inkluderede undersøgelser var dog ringe, og undersøgelserne var alle af meget kort varighed (≤1 måned). Dosis var 0,2-0,4 ml olie 3 gange dagligt. Der synes at være støtte for, at pebermynte kan hæmme kvalme induceret af kemoterapi (5853)

Bivirkninger

Mentol kan frembringe allergisk kontaktdermatitis. 

Bloddonor

Donoren må gerne donere blod, hvis han/hun indtager pebermynte i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen.  

Yderligere information

Præparatbeskrivelse af China-Oel, Colpermin og Entolex® på Medicin.dk 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der en database, der indeholder produktresuméer for alle registrerede naturlægemidler. 

5853. Tayarani-Najaran Z, Talasaz-Firoozi E, Nasiri R et al. Antiemetisk aktivitet af flygtig olie fra Mentha spicata og Mentha × piperita ved kemoterapi-induceret kvalme og opkastning. Ecancermedicalscience. 2013; 7, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23390455/ (Lokaliseret 30. oktober 2023)

988. Ruepert L, Quartero AO, de Wit NJ et al. Bulking agents, antispasmodics og antidepressiva til behandlingen af irritabel tyktarm. Cochrane Database Syst Rev. 2011; 8, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21833945/ (Lokaliseret 10. december 2021)