Hvornår kan barnet regne

01.02.2023

Børns tale- og sprogudvikling

Fra fødslen benytter barnet alle sanser til at udvikle sproget. Øjenkontakt, ansigtsudtryk og berøring spiller en afgørende rolle i kommunikationen.

Gensidigheden i samspillet lærer barnet, at forskellige udtryk som gråd, smil og bevægelser kan få den voksne til at reagere og imødekomme dets behov.

Netop i de tidlige år får barnet disse vigtige stimuli:

• Vær opmærksom på ansvaret for at skabe et optimalt samspil
• Vis glæde og engagement i forholdet til barnet, så barnet føler sig set og værdsat. Med en glad stemning husker barnet lettere det lærede
• Vis tydelig interesse gennem øjenkontakt, smil og fysisk kontakt, så barnet forstår, at det ses og høres

De første to år er afgørende for barnets sprogudvikling. Børn tilegner sig sprog ved samvær med vigtige personer i deres liv. Dette gælder især forældre, men også andre voksne, barnet har relation til.

Nogle børn er hurtige til at lære at tale, andre er langsommere. Der kan være betydelige variationer i sprogudvikling for børn i alderen 1-3 år.

Et barn kan kommunikere længe før det begynder at tale, fx ved smil, gråd, lyde, pegende eller at række efter noget. Efterhånden som barnet bliver ældre, indgår ord og korte sætninger i kommunikationen sammen med lyde, bevægelser, ansigtsudtryk og tegn.

Forsinket sprogudvikling

En mindre del af børnene har forsinket sprogudvikling eller sproglige udfordringer og har behov for særligt støtte.

Et barn med forsinket sprogudvikling eller sproglige udfordringer er typisk senere til at lære at udtale ord og sætte dem sammen i sætninger. Oftest kan barnet dog kommunikere ved hjælp af lyde, bevægelser, ansigtsudtryk og tegn.

Der er store individuelle variationer, og sprogudviklingen afhænger også af barnets personlighed. Ved forsinket sprogudvikling kan hørelsen kontrolleres. Kontakt sundhedsplejersken eller lægen.

Støt den sproglige udvikling

Som forældre kan I støtte barnets sprogudvikling ved at tale med barnet, lytte til hvad barnet prøver at kommunikere, og forsøge at forstå barnets behov.

Det er afgørende, at barnet oplever succes i kommunikationen, uanset om det bruger ord, tegn eller lyde:

• Tal med babyer, gerne med et opløftende tonefald, korte sætninger og mange gentagelser.
• Svar, når babyer siger noget, ved at gentage lydene.
• Benyt øjenkontakt og smil, når I taler sammen.
• Tag pauser, så babyer har tid til at svare.
• Vis interesse i, hvad barnet prøver at kommunikere, i stedet for at fokusere på måden det kommunikerer på (fx om det bruger tegn/bevægelser i stedet for ord).
• (Hvis relevant) imødekom barnets ønsker. Hvis barnet peger på mælk og siger "Mer", svar med "Mælk, vil du have mere mælk?" - og giv barnet mere mælk.
• Oversæt og udvid det, barnet siger: Hvis barnet peger på en hund og siger "Hu-hu", kan I oversætte og udvide barnets udtryk med: "Det er en hund. Hunden siger vov-vov".
• Læg op til læsning af bøger, syng sange og tal om det, I ser.
• Formuler tanker, følelser og oplevelser, barnet sandsynligvis har, så barnet er med i samtalen og lærer ord.

Derved hjælper I barnet med at forstå begreber, symboler og ord i omgivelserne, så det efterhånden selv bruger ord og sætninger.

• Undgå at presse barnet til at sige ord eller sætninger korrekt; barnet taler så godt det kan
• Se på barnet, når I taler sammen, og vær tilstede i samspillet.
• Hold pauser i samtalen, giv barnet tid til at svare og selv tage initiativer.
• Understøt ord med visuelle signaler, fx vise eller pege, eller bruge tegn og bevægelser (fx ryst på hovedet, når I siger "nej", eller vink, når I siger "farvel").

Udnyt hverdagens muligheder

I mange hverdagssituationer har I mulighed for at tale med barnet. Fx når I klæder på, henter fra vuggestue, kører bus eller leger sammen. Små samtaler i disse situationer giver barnet gode muligheder for sproglig læring. Måske gentager I jer selv, men gentagelser er nødvendige, før barnet forstår ordene og selv kan bruge dem.

Tal om, hvad I laver og oplever sammen - fx under måltider, påklædning eller på vej til vuggestuen. Sæt ord på handlinger og genstande: "Hov, skeen faldt af" eller "Se, der kører en traktor".

Øv jer på at sætte ord på handlinger, følelser og brugen af ting i stedet for at sige "den der" eller "sådan gør vi det her".

Hold skærmfri perioder

Barnets muligheder for at udvikle et talesprog hænger sammen med tidlig forældre-barn kontakt. Som forældre er det vigtigt at give jer tid til at være til stede og forstå barnets signaler. I dag har mobiltelefoner, tablets, computere og TV en stor plads i vores hjem, så sørg for skærmfri perioder.

Sproglige milepæle

Milepæle ved slutningen af 3 måneder

• Barnet begynder at variere pludren
• Klukker
• Begynder at efterligne lyde
• Drejer hovedet mod lydkilder
• Bruger kroppen motorisk i pludren

Milepæle 6-9 måneder

• Reagerer på eget navn
• Bruger to-stavelses pludren, "bababa", "bububu"
• Begynder at reagere på 'nej'
• Bruger bevægelser, fx ved at række efter ting eller personer

Milepæle 9-12 måneder

• Reagerer på lyde ved at selv producere lyde
• Bruger stemmen til at udtrykke glæde og utilfredshed
• Forstår enkelte ord og faste vendinger som "hej, mor, far"
• Omkring 9 måneder kan barnet etablere fælles opmærksomhed om legetøj

Milepæle 12-18 måneder

Barnet øver sig på at sige sine første ord og kan afkode andres intentioner. Forskning viser en sammenhæng mellem tidligt pegende og tidlig sprogudvikling. To former for pegende:

1. Giv mig pegning: Barnet bruger den voksne som redskab.
2. Se her pegning: Barnet ønsker at skabe samspil med en anden.

Barnet:

• Pludrer på modersmålet
• Siger de første ord som "mor" og "far" og bruger dem korrekt
• Reagerer på enkle verbale opfordringer som "se der", "vil du op"
• Reagerer på 'nej'
• Pludrer med forskellige tonefald
• Forsøger at imitere ord
• Bruger kroppen med bevægelser som at vinke og pege

Milepæle 18-24 måneder

• Peger på en genstand eller billede, når navnet bliver sagt
• Genkender navn på familiemedlemmer, genstande eller kropsdele
• Siger 4-6 enkle ord
• Ved 24 måneder: forstår ca. 250 ord med to eller tre stavelser
• Sætter ord sammen og laver de første (ufullændige) sætninger
• Snakker forståeligt omtrent halvdelen af tiden
• Begynder at bruge enkle præpositioner som "med" og "for"
• Kan sige lyde som "mijav", "fut fut", "vovvov"
• Kan bruge ord som "bil", "kat", "tog", "hund"

Milepæle 3-4 år

• Ved 3 år kan barnet sige ca. 600 ord, der refererer til kendte ting
• Kan lave fuldstændige ytringer og bruger et komplekst sprog
• Kan tælle til fem
• Kan fortælle om oplevelser
• Spørger og svarer på spørgsmål
• Bruger sprog i leg med andre børn

Milepæle 4-5 år

• Kan indlede og afslutte samtaler
• Kan bruge længere og mere komplekse sætninger
• Kan deltage i dialog med andre børn og voksne
• Kender til og bruger høflighedsfraser

Milepæle 5-6 år

• Mestrer de fleste aspekter af samtalen
• Kan vente på sin tur til at tale, svare og lytte
• Den grammatiske forståelse er godt udviklet
• Ofte korrekt udtale af alle lyde

Hvornår bør du kontakte sundhedsplejerske eller læge?

Der er store individuelle variationer, og sprogudviklingen hænger også sammen med barnets personlighed.

Ved forsinket sprogudvikling kan hørelsen kontrolleres. Kontakt lægen eller sundhedsplejersken. Læs mere om hørenedsættelse.

Du skal reagere, hvis dit barn:

• Ikke pludrer og ikke reagerer på andres tale ved 6 måneders alderen
• Ikke er begyndt at bruge ord ved halvandet års alderen
• Ikke kan udtrykke behov og ønsker med ord ved 2 års alderen
• Ikke laver små sætninger på mindst tre ord ved 3-4 års alderen
• Ikke udtaler ord korrekt eller ikke kan sætte ord sammen korrekt ved 4 års alderen

Andre årsager kan være:

Det kan være nødvendigt med henvisning til tale-høre konsulent i kommunen. De kan teste barnets taleevne. I nogle tilfælde kan en mere omfattende fysisk og neurologisk undersøgelse være nødvendig.

Tosprogede børn

Tosprogede børn er børn, der i deres opvækst møder flere sprog i hverdagen, uanset hvordan de mestrer disse sprog. Tosprogede børn kan have vidt forskellige forudsætninger og behov.

Tosprogede børns tilegnelse af det andet sprog følger de samme principper som sprogudviklingens milepæle. Tosprogede børn er på en måde på dobbelt arbejde med sprogindlæring. Det danske sprog er ofte det primære i det sociale liv uden for hjemmet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at tidspunktet uden for hjemmet, måske er den vigtigste tid til at tilegne sig det danske sprog.

Stimulering af både tosprogede og etsprogede børn involverer de samme aktiviteter og sproglige samspil, men tosprogede børn kræver ekstra opmærksomhed på at forankre kommunikationen i barnets omgivelser.

Vær opmærksom på:

• At anerkende barnets baggrund, sprog og kultur
• At målrettet støtte barnets ordforråd
• At barnet har oplevelser der kan udvide ordforrådet
• Barnets ordforråd på modersmålet - tale med forældrene
• Systematisk dialoglæsning fra 2 års alderen
• Spor barnets sprogudvikling for tidlig intervention, hvis der er behov for støtte

Vil du vide mere?