Hvornår lukkede onkel tom aalborg

Onkel Tom er den eneste virksomhed i hele kongeriget, hvor man kan få en lunken and midt om natten. Det legendariske værtshus på Vesterbro i Aalborg er dybt forbundet med sin historie.

Af Thomas Møller

Aalborgs charmerende hjørne ligger præcis, hvor Urbansgade møder Vesterbro. Den store Philips-reklame kaster om natten et karakteristisk blå skær over den massive funkisbygning. Det reflekteres i Onkel Toms sorte, jazzede facade, som lokker med natkøkken og cocktailbar. Det berømte værtshus er efter mange år i det blå hjørne et af Aalborgs faste bybilleder.

Det er om natten, at vinteren forvandles til sommer. Tiden mellem to og tre-tiden er forsvundet. Men årets korteste nat på Onkel Tom må alligevel blive lang.

Ditlev, med en kombination af venlighed og autoritet, står i døren og byder gæsterne velkommen.

&; Det mest givende ved dette job er at hjælpe folk med deres jakker. Det er en service, danskerne ikke længere er vant til. Mange bliver forvirrede, siger han.

Ditlev arbejder i et lille rum, hvor han også tager sig af garderoben. Indeni restauranten serveres øl og drinks fra den trekantede bar, og i den fjerne ende af lokalet spiller orkestret Sidewalk en tung og rytmisk melodi: Bye bye happiness, hello loneliness…

Musikken breder sig til den tilstødende del af lokalet, der minder om en spisested. Bordene står i rækkefølge med lyserøde duge, askebægre og det obligatoriske salt og peber. Menulisterne står oprejst og lokker med Onkel Toms specialitet: Den lunkne and med rødkål, surt og groft brød.

Nat efter nat
Onkel Tom er åben alle syv dage i ugen fra klokken 23 til syv om morgenen. Fra tirsdag til lørdag er der levende musik og natkøkken åbent.

Jytte Verwohlt og Poul Kjeldsen købte for tre år siden det legendariske værtshus, og selv om kvarteret domineres af moderne madtilbud - burgere, kebab, pizza og andet - holder de fast i Onkel Toms traditioner.

&; Vi er det eneste sted i hele kongeriget, der serverer lunken and om natten. Nogle gæster overraskes af at bestille and om sommeren. De tror, at anden er til jul. Men de fleste kender traditionen og kommer her ofte specifikt på grund af den, fortæller Jytte og Poul.

Sent om natten blander en enkelt smoking sig med de mange jakkesæt og ølmaverne i cowboybukser. Sidewalk spiller, og dansegulvet fyldes. Nattens smukke kvinde og veninden med de rødsprængte øjne har et specielt forhold til det lille værtshus på Urbansgade.

&; Vi er begge gift, men på Onkel Tom er der frit valg fra alle muligheder, fortæller de.

Onkel Tom er en unik blanding af natklub, dansested, bar og restaurant. Jytte og Poul har tilpasset lokalet til værtshuset, men er også blevet kritiseret for at erstatte de traditionelle klavermusikere med elektriske rytmer.

Men når udenbys musikere er i byen, kommer de stadig. Kim Larsen har flere gange besøgt Onkel Tom for at spise and. Finn Ziegler har spillet, og Henrik Krogsgaard har spillet klaver. De har alle fundet ind i den afslappede atmosfære i de små lokaler.

En mørk mand kom til byen
Som værtshus har Onkel Tom en stærk historie. En stor del af denne historie finder vi i den store lejlighed et par etager højere i samme bygning. Her bor den tidligere restauratør Ove Rødslet, der drev Onkel Tom i årene fra til

&; Jeg kom her som ung mand, da James Thompson stadig levede. Han skabte Onkel Tom. Thompson kom fra De Danskvestindiske Øer og havde sit danske statsborgerskab. Han var mørk som kul, stærk og havde store hvide øjne. Han skilte sig ud i Aalborg i 'erne, husker Ove Rødslet.

&; Jeg ved, at Thompson kom her fra Århus, hvor han drev et mindre hotel ved havnen. Han havde noget med bordeldrift, og så tog de hans bevilling og jagtede ham ud af byen!

I Århus havde James August Thompson, der var født på Sankt Croix i , altid blot været kendt som Negeren. Han var meget populær blandt byens festglade borgere. Hans gæster var blandt byens bedre borgere, og rygterne sagde, at kronprins Frederik og hans bror, prins Knud, også kendte til stedet.

Da hans restaurantbevilling blev taget fra ham, bad Thompson ifølge Ove Rødslet om at tale med kong Christian. James Thompson fortalte senere, at kongen havde modtaget ham med venlighed. Samtalen varede en halv time, og de talte især om Dansk Vestindien. Alligevel afslog Justitsministeriet senere Thompsons benådningsbegæring.

Sin egen charmerende facon
I Aalborg lå bygningen på hjørnet af Vesterbro og Urbansgade og blev færdig i De nuværende restaurantlokaler var oprindeligt en skobutik, men blev snart overtaget af restauratøren Harry Larsen, der drev værtshuset Larry. Her fik James Thompson arbejde som tjener, da han kom til Aalborg, fortæller Ove Rødslet.

&; Jeg tror, det var i eller , at Thompson overtog stedet og omdøbte det til Onkel Tom. Da han var mørk, var det måske naturligt at tage inspiration fra den roman. Men i de år var det svært at få en restaurantbevilling, og James Thompsons historie i Århus gjorde det ikke nemmere. I desperation kontaktede han igen kong Christian , og han skaffede ham en bevilling, fortæller Ove Rødslet med et smil.

&; Jeg ved, at Thompson hver morgen svømmede i bassinet på badeanstalten i Løkkegade. Han drev på sin charmerende facon værtshuset frem til sin død, hvor sønnen Henry Thompson overtog Onkel Tom. Sønnen var mulat. Jeg mener, at Henry døde i , og hans enke, Edith Thompson, drev stedet i fire år.

En pludselig idé
En dag, hvor Ove Rødslet gik ned ad Vesterbro, fik han en pludselig idé om at spørge den nærmeste ejendomsmægler om tilgængelige ejendomme. Og de havde Onkel Tom.

&; Jeg overtog stedet den 1. januar og havde det i 13 år og tre måneder. Det var gode år. Som det allerførste bestilte jeg en ny facade med et kæmpe stort negerhoved. Onkel Tom havde altid rettet sig mod det voksne publikum, og den linje fortsatte jeg. Det er trods alt dem, der har pengene. Sammen med stedet overtog jeg også pianisten Jørgen Ivar, der var en fast del af stedet.

Klaverboksen på Onkel Tom har altid haft en særlig status. Børge 9-finger spillede i 25 år på stedet. Efterfølgende kom Jørgen Ivar, og han sad bag klaveret i næsten to årtier. Jørgen Ivars kontrakt gjaldt i det uendelige, men han døde blot tre måneder efter, at Jytte og Poul købte forretningen. Det var en svær start for dem, indrømmer Ove Rødslet.

&; Pianisten på Onkel Tom har altid kendt stedets gæster og deres yndlingsmelodier. Jeg stod selv i restauranten hver nat. Og hver nat var jeg i sort tjeneruniform, hvid skjorte og bordeaux slips. Jeg så mange ting, andre aldrig ser. Jeg så, hvor råddent det hele er. Jeg tror, det gav mig en mere afslappet indstilling til livet.

&; Se, værtshusholder - det er ikke noget, man kan lære til. Man skal have flair for det. Vi har altid skullet leve af de lange nætter, og vi ved alle, at når man drikker, kommer sulten. Og and har vi altid haft. Den er blevet berømt. Jeg stegte altid seks ad gangen, og inden de nåede bordet, var de som regel blevet lunkne. Lad mig sige det sådan: den lunkne effekt opstod på egen hånd.

Ove Rødslet fik en hjerneblødning, som tvang ham til at sælge forretningen.

&; Jeg drev Onkel Tom, indtil jeg var Jeg følte mig frisk som en ung mand. Hvis det ikke var for den forbaskede hjerneblødning, var jeg stadig dernede hver nat. Jeg følte ingen trang til at gå på pension.

Whisky og skræddersyet tøj
I den samme bygning som Onkel Tom og Ove Rødslet bor også tidligere restauratør Edith Thompson. Hun har været en del af Onkel Toms historie.

&; James Thompson var min svigerfar. Da de jagtede ham ud af Århus, troede alle, at Negeren var ødelagt økonomisk. Men han fortalte mig senere, at kapitalen var gemt under badekarret. Den gamle var ligeglad med problemer. Pengene var det eneste, der interesserede ham, og han var dygtig til at tjene dem. Han sagde altid: 'Penge er verdens diktator', fortæller Edith Thompson.

Hun modtager besøgende i sin store, lyse lejlighed med tre stuer i suite. Den store trafik på Vesterbro kan ikke overdøve hendes fortællelyst.

&; Da James kom til Aalborg, sad han på Cafe Larry for at drikke kaffe, og det resulterede i, at han fik arbejde som tjener. Det var svært for restauratøren Harry Larsen at betale huslejen, men den gamle tog penge op af lommen og betalte, så Larsen fik det, han ville have, siger Edith Thompson.

James Thompson boede over Onkel Tom på et lille værelse ud mod gården. Der stod et hvidt klædeskab og en hvid dobbeltseng, og her sov han. Han levede resten af sit liv i restauranten. Her sad værten, som var meget opmærksom på sit udseende og altid iført skræddersyet tøj, ved det lille bord lige inden for døren og drak, ifølge Edith Thompson, aldrig andet end whisky.

&; Den gamle var list som en ræv. Han kiggede på kunderne med sine store øjne og kunne hurtigt se, om de havde penge. Udadtil var han meget jovial, men privat var han en hård mand. Han snakket om alt og ingenting og var opmærksom på tal i regnskabet. Hver dag gik han en tur over Limfjordsbroen for at trække frisk luft. Han sagde altid: 'Det er ikke mig, de hilser på. Det er min tegnebog.'

I krig med tyskerne
Under krigen var værten på Onkel Tom i konstant konflikt med den tyske besættelsesmagt.

&; Han ville ikke have tyskerne i sit værtshus, og det endte med, at han satte et skilt i døren med teksten: 'Deutsche Wehrmacht verboten', husker Edith Thompson.

&; Tyskerne kom selvfølgelig og skød vildt omkring sig. Den gamle blev arresteret og sendt til Frøslevlejren. Jeg har siden hørt, at han sad på alle Røde Kors-pakkerne i lejren.

&; Efter krigen drev James Onkel Tom videre med min mand i døren og mig i køkkenet. Han fik en forfærdelig ende. Han blev ramt af mavekræft, og smerterne var så intense, at han blev sindssyg. De måtte spænde ham fast til hospitalssengen, der var boltet til gulvet. Jeg fulgte hans død med angst og følte, at han ikke fortjente det.

En and kom til verden
I de efterfølgende år drev Edith og Henry Thompson værtshuset. De sørgede for at give stedet en autentisk atmosfære.

&; Vi sørgede for at have alle negerting - strutskørter, negerhytter osv. Alle kom på Onkel Tom i de år. Skuespillerne fra Aalborg Teater kom hver aften efter forestillingen og spiste andesteg. Og når Dirch Passer, Poul Reichhardt og Erik Paaske besøgte byen, gjorde de det samme.

Det var Edith Thompson, der opfandt den lunkne and.

&; Jeg fik ideen tilbage i James Thompsons tid. Jeg fandt ud af, at en god and skal være på ca. gram. Den skal være frisk og renskuret og i en bradepande med vand og salt. Jeg stegte dem altid i to timer ved grader. Derefter tog jeg ænderne op med en gaffel og lade dem dryppe. Når de var kolde, skar jeg dem i fire stykker. Jeg lod dampene fra bradepanden også køle af, så fedtet lagde sig ovenpå. Så smed jeg fedtet i en jerngryde, hvor det blev kogt op. Jeg lagde ænderne i gryden og kogte dem i seks til otte minutter under et tætsluttende låg.

&; Vi serverede anden lunken i sølvpapir og pyntet med appelsinskive. Til det kom to halve rugbrødsskive, rigeligt smør, varm rødkål og surt.

Dengang var Onkel Tom døgnåben, men anden var primært en natmad, husker Edith Thompson.

&; Vi solgte op til tre tons ænder om året. Andens ry bredte sig snart over hele landet og endda ud over landets grænser. Selv folk fra Sverige og Tyskland kom til Onkel Tom for at spise and, når de var i Aalborg. Vi stegte ænder døgnet rundt. Det var et krævende liv, der til sidst udmattede mig.

&; De efterfølgende ejere har drevet Onkel Tom på hver deres måde, men ingen har turdet fjerne anden, smiler Edith Thompson.

Nattens sidste and
Jo tættere Onkel Tom kommer på lukketid, jo mere fyldt synes lokalet at blive. Nattens sidste and er fortæret, og nu serveres den første morgenkaffe med rundstykke, smør og ost. 'Dream, dream, dream', synger Sidewalk fra den lille scene.

Morgensolen kaster sine stråler over Vesterbro, og solen skinner ind gennem det lille vindue i den massive indgangsdør til Onkel Tom. Strålerne bryder gennem de tykke tobakståger og fortsætter ind gennem garderoben, restauranten og til baren. Natten er forbi, men den har sat sine spor. Ditlev dækker for øjnene og udtaler:

&; Det her ka' vi sgu ikke byde gæsterne. Vi må have gjort noget ved det vindue.

Årets korteste nat i de små, intime lokaler bag den karakteristiske facade nede i Urbansgade blev alligevel lang. Om 16 timer er døren åben igen. Nye gæster venter. Og anden - ja, den vil som altid være lunken.

Artiklen blev bragt i Kulturmagasinet Skopet, april